På vestsiden af havnen er der gode søsætningsmuligheder. For bærbare fartøjer er rampen gratis at benytte!
Vadefisker: Stil bilen på P-pladsen ved lystbådehavnen på fjordens nordside, pak grejet ud og træk i dine waders. Du går den korte rute gennem havnen og snart er du ved fiskevandet.
Pontonbåd eller flydering: Her kan du stille bilen på plænen lige vest for lystbådehavnen. Her er der infoskilte om fjorden, grill og du kan komme af med dit eventuelle affald. Kort sagt et rigtigt fint udgangspunkt for en god dag i denne smukke del af fjorden.
Området plejes af kommunen med bl.a. afgræsning. Der er også et stissystem og du skal forvente at møde motionister og andet godtfolk!
Bundforhold: Der er fint at vade og udover lidt spredte sten er bunden de fleste steder godt dækket af blåmuslinger.
Vind og vejr: Pladsen giver lidt læ når vinden er i det nordlige hjørne.
Sæson: Kan fiskes hele året, dog undtagen i sommerperioder med hedebølge.
Når du har passeret havnen møder du dette syn - fiskeriet kan påbegyndes og der er gode chancer!
"Sandskredet" på fjordens nordside omkring en kilometer øst for Hobro - en af de kendte og populære pladser!
Mariager Fjord er meget næringsrig og ørrederne er ikke kostforagtere!