Head Fly
Fristelser til Naphans! Efter min opfattelse skal geddefluer være bundet så de er lette at kaste, de skal være synlige og fyldige og i et rimeligt omfang skulle kunne tåle nærkontakten med Naphans skarpe tandsæt - de må også gerne være rimeligt lette at binde.
Har i løbet at sensommeren eksperimenteret med de de nye hoveder fra Pro Flytyer, der som det ses sætter sit markante præg på fluerne!
Todelt!
Udover hovederne med de store øjne, afviger fluerne ved at den forreste del af fluen er bundet på et stykke seperat stykke krogwire som er loopet på direkte på den ordinære krog, eller er monteret ved hjælp af en springring.
Der er rige muligheder for at blande materialer og farver. Fælles for fluerne er, at det er bundet på en to-delt krog og at de er monteret med et af de nye hoveder fra Pro Flytyer.
Forbereder fluen ved at klippe krogbøjningen af en langskaftet krog. Efterfølgende udglødes wiren så den kan bukkes uden at knække!
Starter med at binde den bagerste del af fluen. Lader her en del af krogskaftet være frit (godt at tage fat i når fluen skal udtages af gedden). Krogene loopes nu sammen og jeg binder den forreste del af fluen.