Lørdag den 24. januar 2015.
Sneen dalede, men fygningen var aftagende. Snart blev det rigtig fint fiskevand!
Gudenåen mellem Stevnstrup og Randers.
Med Allan Midtgaard på forsædet gik turen mod Randers. Vandet var rimeligt klart, vandstanden lav og strømhastigheden så høj, at det vakte minder om sommerens fiskeri i Glomma og Rena.
Deværre var gedderne heller ikke idag i biddet. Allan havde dog et enkelt nap og en fast, og temmelig stor gedde, der desværre kun blev på på fluen et par minutter.
Dagen startede i øvrigt med et heftigt snevejr og sluttede med flot vintersol. På guidesædet kunne jeg nyde synet af Isfugl, ugle, musvåge, gæs og mange andre fugle.
Som det fremgår ville vandet ud i fjorden og der skulle tages ved årerne for at ro opstrøms. {jcomments on}