Østersmysterie og følgegedder!

Søndag den 30. oktober 2022. 221030 bredningen konservativRanders Fjord, Dronningborg Bredning: Om det bogstaveligt bliver til en konservativ dukkert vil vise sig i morgen... Når jeg fisker, samler jeg altid lidt affald. Søndag blev det også til lidt dåser!

Grå efterårsdag og travlhed på havnen

Aftenen står på valgflæsk. Sammen med min genbo Preben skal der tilberedes flæsk, persillesovs og kartofler, som skal serveres for mine sødenaboer til aften.

Trænger dog til at komme lidt ud og vælger at køre til Dronningborg Lystbådehavn for at fiske efter lidt brakvandsgedder. 

På havnen er der mægtigt travlt. Bådejere og hjælpere er igang med at overdække og forsejle deres fartøjer så de ikke lider overlast den kommende vinter. 

Vælger igen i dag at fravælge motoren for at få lidt motion i romusklerne. 

Forsigtige gedder og stabil vandstand

Fisker til at begunde i deltaområdet, hvor grøden flere steder endnu står højt. Oplever snart en gedde følge efter den grødesikrede flue - gedden ses tydeligt på den V-formede trykbølge der efterfølger fluen. Da jeg trækker fluen fri af vandet for endnu et kast, vender gedden og svømmer væk. Prøver med flere kast, dog uden at gedden viser fornyet interesse. 

Oplever på turen østover endnu et par gedder med samme adfærd. 

To fine gedder vil dog noget mere og må en tur ind for et foto.

Mere om fluefiskeri efter gedder på www.naphans.dk

221030 bredningen dronningborg

Dronnongborg Lystbådehavn og Randers indhyllet i dis. 

221030 bredningen oysters

Et mysterium: Flere steder kan man på bunden se østers skaller og rester fra andre maritime skaldyr. Nogen der har et bud på hvornår og hvorfor østers forvandt fra fjorden? Har du et bud, høre jeg gerne fra dig!

221030 bredningen gedde

Gedden stod i et område med "geddekål" på bunden. 

221030 bredningen diset

Dronningborg Bredning: Mange politikere ønsker en støjende og skæmmende bro. Jeg mener at en evt. trafikforbindelse skal gå under fjorden!

Lignende artikler:

© 2023 - brakvand.dk - Henrik Leth - Skytten 130 - DK-8920 Randers