Tirsdag den 18. maj 2021.
Gedden er perfekt kroget og uden at røre fisken eller løfte den ud af vandet, kan jeg frigøre den modhageløse flue.
Randers Fjord, Dronningborg Bredningen
Lav vandstand, rørhøg, fiskehejre og glente!
På trods af årstiden er det stadig lidt køligt. Vinden var svag og kom fra det vestlige hjørne.
Ville inden eftermiddagens møde i beskæftigelsesudvalget have lidt frisk luft og lidt motion i fiske og kastemusklerne.
Den første gedde skulle snart vise sig. Først et forsigtigt nap i fluen og så, i næste kast, et resolut hug. Efter godt en time var der igen bud efter fluen. Også denne gedde kom hurtigt ind og blev frigjort.
Havde håbet at komme i nærkontakt med den voksne gedde, som jeg på premierer dagen havde til at tage fluen to gange.
Desværre blev det ikke i dag og jeg kunne "hilse" på fruen. I stedet kunne jeg nyde synet af den smukke rørhøg der majestætisk svævede yndefuldt over sivene. Også fiskehejre og glente bød sig til.

Fiskede igen i dag i området øst for Dronningborg Lystbådehavn.
For at holde styr på årerne når jeg går med båden, sikre jeg årerne. Når jeg ikke benytter gummibundet "sejlholderen", placeres den i D-ringen.


Gedde på flue - besøg mine sider om geddefiskeri på flue! 

