En stille dag på Gudenåen

Onsdag den 3. december 2025.251203 gudenaa klargoringGudenåen ved Randers: Smuk og grå drifttur med Dorte som logistisk støtte, fem gedder på fluen, stille vejr, fugleliv og en stemningsfuld afslutning i småregn.

Gråt, småt og en smule køligt

Min søde kæreste Dorte var – som altid – med på at hjælpe med logistikken, så jeg kunne få en længe ønsket drifttur på Gudenåen fra Stevnstrup til Naturcenteret. Det er en gave at have én, der gerne vil være en del af forberedelserne, så man selv kan glide roligt ned gennem strømmen og bare være til stede i nuet.

Turen begyndte i det stille morgenlys. Strømmen var frisk efter faldende det vand i fjorden, og selv efter de seneste dages massive regn lå åen overraskende klar og indbydende.

Jeg gled snart afsted i pontonbåden, drevet af vandets egen rytme, mens forventningen om de mulige gedder lå som et stille pres i kroppen.

Jeg fiskede min lyse, efterhånden godt gennembidte bucktailflue med det røde forparti gennem de rolige partier og vi, hvor gedderne normalt findes. Og ja,  gedderne var heldigvis hjemme. Fem mindre fisk blev fristet i løbet af dagen – lige nok til at holde pulsen oppe og smilet på plads, men uden at stjæle magien fra selve turen.

For magien var der. Overalt. Fuglelivet foldede sig ud på den grå, næsten vindstille dag: Den hvide silkehejre, der nærmest glødede mod de mørke brinker. De store flokke af larmende gæs, der trak hen over åen i tunge formationer. Og som kronen på værket – den lille juvel, isfuglen, der lynede forbi som et stykke levende blå ild.

Ved tretiden nåede jeg ned til Naturcenteret. Småregnen var begyndt, lyset var på vej mod aften, og det hele fik et blødt, næsten drømmeagtigt skær. En perfekt, stille afrunding på en dag, hvor Gudenåen igen viste, hvorfor den er noget helt særligt.

En tur med fisk, fugle, ro – og taknemmelighed.

251203 gudenaa henrik leth

Så er jeg kommet  i vandet. Inden kunne jeg iagtage en større, desværre syg ørred, der stod i strømlæ tæt på kanten. 

251203 gudenaa skilte

Ingen grund til at fare vild. Her er jeg ved Nørreåens udløb i Gudenåen.

251203 gudenaa stevnstrup

Roligt går turen ned mod Randers og Naturcenteret

251203 gudenaa stien

Gudenå stien er færdig og du vil de fleste dage kunne gå tørskoet fra Randers og opstrøms. 

251203 gudenaa gedde

Dagens mindste gedde fik et lift for at jeg kunne frigøre fluen og tage et hurtigt billede. 

VEJLEDNING: VALG AF FLUER!

danica

Det er vigtigt at have de rigtige fluer i æsken.

Uanset om du skal fiske langs kysten og i fjorden, eller om det gælder søernes glubske gedde, elven og åens ørreder og stallinger, er den rigtige flue vigtig.

Ud over at sælge fluer som jeg selv binder, giver jeg gerne gode råd til valget af fluer til dit fiskeri.

Kontakt mig, fortæl om dine fiskeplaner og modtag mine anbefalinger.