Fredag den 27. februar 2026.
Gudenåen ved Randers: Søsatte ved Naturcenter Randers i lavvande og drev mod Blå Bro. Efter to en halv times fiskeri fangede jeg to mindre gedder i det stille milde vejr.
Søsætningen foregik ved Randers Naturcenter præcis klokken tolv.
Vandstanden var i bund, åen trak sig sammen som en hemmelighedsfuld fortæller, og jeg lod strømmen føre mig ned mod den ikoniske Blå Bro.
På forfanget sad den igen. Min hvide bucktail med det pink hoved af spundet polarræv. En flue, der ikke bare fisker, men annoncerer sig selv med neon og selvtillid. Den ligner noget, der både kan charmere og provokere. Præcis som en god flue skal.
Men gedderne… de havde åbenbart kalenderen fyldt med andre gøremål...
To og en halv time gik med kast, indtag, håb og gentagelse. Vandet var lavt og ærligt. Ingen steder at gemme sig, hverken for fisk eller fisker.
Alligevel virkede det som om rovfiskene havde besluttet sig for en kollektiv fastedag. Først efter vedholdende overtalelse gav to mindre, men ulasteligt smukke gedder sig til kende. Slanke, marmorerede og med det dér blik, der siger: Du var heldig, makker.
De var ikke store, men de var perfekte. Som små grønne lyn med spidse og skarpe tænder.
Vejret spillede med på en afdæmpet måde. Et par dråber på jakken, som om himlen bare lige ville teste lynlåsen. Og så nogle få minutters sol, der ramte vandfladen og fik den til at ligne flydende stål med guldkanter. Ikke prangende, men præcist nok til at man husker det.
Nogle ture handler om antal. Andre om rytme. I dag var det rytmen. Stilheden mellem kastene. Forventningen i linen. Det pink hoved, der igen og igen fik lov at danse gennem det lave vand.
Gedderne var ikke i bidehumør. Men jeg var i fiskehumør. Og nogle dage er det faktisk rigeligt.
Fiskede lidt i bagvandene ved Regnskoven. 
Da jeg søsatte var vandstanden et godt stykke uder normalen.
Gudenåens hovedløb. Jeg fisker med strømmen ned mod den Blå Bro.
Gedde på flue - besøg mine sider om geddefiskeri på flue! 
