Gedder, majfluer og modvind

Torsdag den 21. maj 2026.Gudenåen: Gedder på lavt vand, majfluer i luften og flueline i skruen gav en mindeværdig Mosqeeto-tur mellem Ans og Kgs. Bro i frisk modvind.

Flueline i skruen og gedder i sivkanten

Efter et par dage med heftig byge aktivitet,  var det en rigtig god oplevelse igen at søsætte pontonbåden - i dag sammen med Kaare Ettrup Schmidt. 

Vejret lignede næsten noget, jeg selv kunne have bestilt: en frisk vind, der gav lidt liv i overfladen, og temperaturer langt fra den tunge sommervarme, som kan gøre både fisk og fiskere dovne.

Vi søsatte Mosqeetoerne ved Ans Bro og sejlede et par kilometer opstrøms mod Kgs. Bro  alt i mens snakken gik på livet, fluer og sommerens planer. 

De lydløse Torqeedo’er skubbede os roligt fremad. Der er noget særligt ved at sejle uden anden lyd end hvad der kommer fra vandet. Åen føles større, fuglene tættere på og fiskeriet mere nærværende.

Vi fandt hurtigt gedder. Ikke de helt store, men nok til at holde koncentrationen skarp.

Dagens gedder stod på lavt vand og ofte i områder med “geddekål”, hvor åkanderne endnu gemte sig lige under overfladen som grønne undersøiske haver. 

Huggene kom tit brutalt og uden varsel, sådan som geddehug skal være.

Hen ad dagen tog vinden til, og sammen med strømmen, der løb den modsatte vej, blev det pludselig et mindre projekt bare at holde bådene på ret kurs. Mosqeeto’erne skulle styres og fiskeriet krævede konstant små justeringer med svømmefødder og motor.

Det blev også dagen, hvor Kaare blev optaget i den eksklusive klub for fiskere, der har fået flueline eller forfang viklet ind i skruen. Med stålwiren solidt pakket omkring skrueakslen var gode råd dyre. Vi havde selvfølgelig intet værktøj med. Klassisk. Og ingen af os havde lyst til at gamble med pakdåsen ind til elektronikken ved at sejle videre.

Så der var kun én løsning: bugsering.

Jeg koblede Kaare på slæb og trak ham tilbage mod Ans Bro i frisk modvind. Det blev en glimrende stresstest af Torqeedo’en, som trak stabilt og uden brok hele vejen hjem. Ikke hurtigt måske, men stædigt. Som en lille elektrisk arbejdshest med vand under hovene.

Midt i det hele blev dagen alligevel en af de slags ture, man husker længe. Vi så årets første majfluer lette fra overfladen som små sejl, og jeg fik en smuk aborre, der havde kastet sig over geddefluen med langt større selvtillid end størrelsen egentlig berettigede til.

Efter et par timers fiskeri sejlede vi i læ og nød frokosten.

Dagens sidste. En fin aborre tog geddefluen!

Vinden er taget til og der skulle arbejdes med svømmefødderne for at holde kursen. 

Gedden har taget fluen.