Gudenåen i vind og vand

Onsdag den 16. september 2026.Gudenåen: Eferårets første tur på åen bød på stigende vand, frisk vind og en drilagtig gedde, der tog fluen, men nægtede at blive kroget.

På fluen uden at blive kroget!

I dag stod jeg tidligt op og satte kursen mod Gudenåen ved Randers. Vejret var næsten skræddersyet til en tur på vandet. Vandstanden var stigende, og en frisk nedstrøms vind gav et behageligt sus i luften.

Som så ofte før satte jeg pontonbåden i vandet ved Naturcenteret. Det eneste lille benspænd var at komme forbi håndværkerbilerne på byggepladsen ved kajakklubbens nye klubhus. Men med lidt manøvrering lykkedes det, og snart var jeg på vej ned ad åen.

Planen var enkel: Jeg ville fiske efter gedder.

Jeg begyndte nedstrøms mod jernbanebroen og fiskede langsomt og metodisk langs bredderne. Fluen blev gang på gang placeret, hvor jeg mente, en gedde kunne gemme sig. Men gedderne havde tilsyneladende besluttet sig for at holde fridag.

Efter et godt stykke tid kom der endelig kontakt. En gedde tog fluen, men kun for et ganske kort øjeblik. Så slap den igen.

Det var mildest talt ikke den start, jeg havde håbet på.

Jeg fortsatte dog ufortrødent.

Lige opstrøms jernbanebroen vendte jeg båden og begyndte at fiske opstrøms med det stigende vand og  mod vinden. Det gav lidt ekstra arbejde med svømmefødderne, flue og line, men til gengæld var omgivelserne fantastiske.

Den friske luft, åens stille bevægelser og vinden i sivene gjorde det svært at være rigtig utilfreds.

Og så kom dagens store øjeblik.

Jeg opdagede en flot gedde i det klare vand. Den stod roligt over nogle åkander, og jeg kunne se den. Jeg præsenterede fluen, og denne gang skete der noget.

Gedden åbnede munden og tog fluen.

Perfekt!

Jeg løftede straks stangen og strammede op for at sætte krogen. Men gedden havde åbenbart en helt anden plan. I samme øjeblik åbnede den munden igen, og i stedet for at sætte krogen trak jeg simpelthen fluen ud af munden på den.

En ren foræring til fisken.

Som om det ikke var ydmygelse nok, svømmede gedden bagefter langsomt forbi båden. Den virkede nærmest, som om den ville sikre sig, at jeg havde forstået beskeden.

”Tak for fluen. Vi ses.”

På vej tilbage mod søsætningspladsen kunne jeg selvfølgelig godt ærgre mig lidt. To geddekontakter og ingen fisk i hånden er ikke ligefrem imponerende statistik.

Men det er heller ikke hele historien.

Og måske er det netop det gode ved fluefiskeriet. Man ved aldrig helt, hvad dagen bringer. Nogle gange får man fisken. Andre gange får fisken det sidste ord.

I dag var det gedden. 

I det rolige klare vand var der maser af fiskeyngel - skaller, løjer?  

På vejen opstrøms mødte jeg flyderingsfiskeren, som jeg fik en kort snak med. Planen var at fiske nedstrøms og tage turen hjem tid fods. 

Måtte arbejde lidt med grensaks og siv for at gøre "min" søsætningsplads klar til den kommende sæson. Og så er der nogle der påstår at man ikke kan sejle på åen.