Søndag den 13. september 2020.

Var heldig at lande og genudsætte denne smukke ørred lørdag formiddag. Hugget og fighten fik jeg fornøjelsen af lige uden fra vores lejr.  

Godt initiativ

Det er altid godt at mødes med ligesindede og derfor skal Jesper Beck have ros for igen i år at invitere til træf på Mols. Også tak til Nordea Fonden for sponseringen af det solide telt, som vi lige skulle arbejde lidt for at få sat op. Det var også under opsætningen af teltet, at jeg snublede over over en bardun og vistnok fik trykket et ribben og en skramme på næsen. Fiske kunne jeg sagtens efter uheldet, men ind i mellem gav det et smertejag, som gentog sig i nattes løb og derfor gav en dårlig søvn bag i bilen. 

Vi kunne godt gave været lidt flere til træffet så der var god plads i det store telt til både grill og corona afstand. 

Fiskeriet

Vi kan ikke give vind og vejret skulden for at det kun blev nettet få fisk. 

Fredag eftermiddag mødte jeg dog en flok mindre ørreder og fik tre i nettet. Det var også her, at jeg måske fisk kroget årets sidste makrel. Den stærke fisk tog min Brakvandsreje på kun en meter vand hvorfor jeg var selvfølgelig overbevist om, at det var vægtig ørred der var på spil. Det blev til et par herlige udløb inde jeg på kort afstand blev klar over at det var en havets hurtigsvømmere der var på krogen. 

Lørdag kom jeg afsted lidt over otte. Vejret var stadig gråt og blæsende på den gode måde. 

Igen var jeg heldig og lige uden for lejren lykkes det mig at få en 50 centimers ørred til at tage fluen. Den smukke fisk kom efter en kort kamp i nettet og ud igen. Senere blev det til endnu en ørred, der dog næppe kunne holde de 40 centimeter. 

Sidt på formiddagen returnerede jeg til lejren for lidt snak. Følte også trang til at ligge lidt på langs på luftmadressen bag i bilen. Sov faktisk rigtig godt indtil det satte ind med en heftig regnbyge og nogle kraftige vindstød. 

Eftermiddags/aften turen resulterede ikke i fisk på trods af at jeg fiskede over en kilometer lang strækning med den rigtige dybde og bund. 

Tydeligvis er der i vores fjorde og i Kattegaet et fødegrundlag for langt flere rovfisk. Og nu da torsken og sejen er væk og sommergæsterne som makrel, hornfisk og fjæsing søger mod vinteropholdspladserne, bliver der lidt langt mellem biddene. Selvfølgelig kan der fanges fisk, men er det ikke dumt ikke at udnytte potentialet for at udsætte flere at de kystnære ørredsmolt som man fx gør det på Fyn. Under alle omstrændigheder er det langt mere bæredygtig med udsætning af smolt i åmundinger og langs kysten, end at fylde millioner at regnbueørreder i netbure. 

Jess Anton Larsen i pontonbåd og Jesper Beck i pedalkajak på vej mod fiskepladsen. 

Vandtemperatur, vandstand og vinden var perfekt. Alligevel blev det kun til få fisk. 

Måske årets sidste makrel. Det var en af de større og den smagte godt efter en tur på grillen. 

Tak til Jesper Beck for igen i år at arrangere træf for kajak og pontonbåds fiskere. 

For nogle uger siden var der masser af fjæsing. Afkølingen har dog fået den smukke, velsmagende, men også giftige fisk til at søge fra det kystnære område. Ålesaksen er fortrindelig når fjæsingen skal frigøres fra fluen. 

Så fik også smagt på Røde Mor!

I videoen kan du opleve lidt stemning fra årets kajak og pontonbådstræf.

Tirsdag den 25. august 2020.

Det ta'r ikke mange minutter at klargøre båd og grej og var klar lidt før solen stod op.

Et par springende ørreder

Havde i dag fornøjelsen af at have tyske Oliver på forsædet af guidebåden. 

Vi søsatte ved Esby og med den lydløse Torqeedo satte jeg med langsom fart kursen sydover mod Lushage. 

Uden vind og med den blanke overflade spejdede jeg efter fisk som jagende ørreder, makreller eller andet interessant. Mens vi sejlede fiskede Oliver. 

Ikke overraskende var fjæsingerne i biddet og heldigvis havde jeg husket ålesaksen som holder den smukke, men giftige fisk effektivt mens jeg afkroger. 

Også marsvinene var i hopla. Flokke på typisk 3-4 af vores små hvaler passerede jævnligt båden i deres jagt på tobiser og andet godt. 

Så også, og glædede mig over, at vi på turen oplevede 4 havørreder springe fri af vandet. Ikke de helt store ørreder, men smukke fisk der gør sig godt i det lave morgenlys. 

Oliver der allerede var igang med at fiske da jeg ankom, fangede da også dagens første ørred mens jeg klargjorde båden. Senere blev det endnu et par stykker, bl.a. en mindre ørred der huggede på 5 meter vand mens vi ledte efter makrellerne. Største ørred var på den gode side af 50 centimeter røg dog af krogen godt 10 centimeter fra nettet.

Der er åbenbart ikke noget der vil tage ansvaret for at få vraget fjernet. Skulle der ikke være regler, og skulle de ikke overholdes når det gælder denne type affald i naturen?

Fandt ikke de store makrelstimer, men enkeltsvømmende fisk der tilgengæld havde en god størrelse.

Langsomt men sikkert eroderes skrænterne og siden jeg var her sidst i foråret, er der sket mindst endnu en jordskred. Vores kystområder er facinerende og dynamiske!