Regndansen virkede!

 Søndag den 8. juli 2018. 180708 rena night rain

Efter næsten to måneders tørke kom der endelig lidt vand fra oven. 

Rena, Deset.

Efter flere dage uden en eneste sky på den blå himmel trak det endelig op. Det startede med nogle få fine dråber, men snart tog det til, og min letvægts regnjakke der altid ligger i sædets ryglomme måtte frem og iføres. 

Havde besluttet mig for kun at fiske efter udvalgte ørreder. 

Startede med en drillefisk som vi i flere dage har prøvet at overliste med diverse fluer og præsentationer. 

Ørreden, et prakteksemplar på 2,5 - 3 kilo, viser sig periodisk. Snart i det ene hjørne og snart i det andet hjørne af det dybe bagvand. 

Engang imellem springer den smukke fisk helt fri af vandet....

Ligger et par timer og venter på at kunne pæsentere min flue, men ørreder er konstant nogle andre steder end jeg havde forudset. Mon ikke jeg skal prøve endnu et par gange før end det lykkes? 

Fandt heldigvis nogle andre ørreder som var mere samarbejdsvillige. Fem ørreder på 35 til ca. 45 centimeter kom i nettet og blev genudsat.

Det var også en aften hvor der var mange helt og stallinger der fouragerede på overflade insekter. Lod mig dog ikke friste og holdt mig til planen om kun at kaste til synlige ørreder...

180708 rena sedge grandis

Phryganea grandis - den største af vores mange vårfluearter var på vingerne og overfladen.  180708 rena trout

 Ørreden ligger godt og sikkert i den våde linebakke (bunden af en murebalje).180708 rena trout net

 Ørrederne tog en #12 Nelson Caddis - en højtflydende og synlig flue

VEJLEDNING: VALG AF FLUER!

danica

Det er vigtigt at have de rigtige fluer i æsken.

Uanset om du skal fiske langs kysten og i fjorden, eller om det gælder søernes glubske gedde, elven og åens ørreder og stallinger, er den rigtige flue vigtig.

Ud over at sælge fluer som jeg selv binder, giver jeg gerne gode råd til valget af fluer til dit fiskeri.

Kontakt mig, fortæl om dine fiskeplaner og modtag mine anbefalinger.

God stil - der er plads til alle!

Plads til alle

Som pontonbådsfisker bør du altid tage hensyn til vadefiskere og andre fartøjer som eksempelvis kajakker der ligger for anker.

Det er ikke altid let, og en vadefisker der står i skjul under bredvegetationen, kan være vanskelig at se på afstand. Men når du ser en fisker langs bredden længere nedstrøms, er det god stil at placere dig midt i elven!

Ser du ikke vadefiskeren før det er for sent, er det mest hensynsfuldt, at du uden brug af årer eller svømmefødder og uden at kaste til en eventuel fisk, driver forbi. Det gælder om at undgå at fortyrre. 


Fiskekort til Rena / Glomma


 Vandstand i Rena


rena match hatch

Nyt fra Rena

22.04.23: Nyt om Rena ørreden - Vandring fra sydlige Rena til Storsøen og lænngere opstrøms.