Søndag den 8. juli 2018. 
Efter næsten to måneders tørke kom der endelig lidt vand fra oven.
Rena, Deset.
Efter flere dage uden en eneste sky på den blå himmel trak det endelig op. Det startede med nogle få fine dråber, men snart tog det til, og min letvægts regnjakke der altid ligger i sædets ryglomme måtte frem og iføres.
Havde besluttet mig for kun at fiske efter udvalgte ørreder.
Startede med en drillefisk som vi i flere dage har prøvet at overliste med diverse fluer og præsentationer.
Ørreden, et prakteksemplar på 2,5 - 3 kilo, viser sig periodisk. Snart i det ene hjørne og snart i det andet hjørne af det dybe bagvand.
Engang imellem springer den smukke fisk helt fri af vandet....
Ligger et par timer og venter på at kunne pæsentere min flue, men ørreder er konstant nogle andre steder end jeg havde forudset. Mon ikke jeg skal prøve endnu et par gange før end det lykkes?
Fandt heldigvis nogle andre ørreder som var mere samarbejdsvillige. Fem ørreder på 35 til ca. 45 centimeter kom i nettet og blev genudsat.
Det var også en aften hvor der var mange helt og stallinger der fouragerede på overflade insekter. Lod mig dog ikke friste og holdt mig til planen om kun at kaste til synlige ørreder...
Phryganea grandis - den største af vores mange vårfluearter var på vingerne og overfladen. 
Ørreden ligger godt og sikkert i den våde linebakke (bunden af en murebalje).
Ørrederne tog en #12 Nelson Caddis - en højtflydende og synlig flue
