Mandag den 7. juli 2025.
Norge, Rena: Mine venner driftfisker, mens jeg venter tålmodigt lokalt. Tørfluefiskeri kan kræve præcision, ro, timing - belønningen kan være en smuk ørred.
Højvande og ventetid ved elven
Mine danske venner har valgt den lange drifttur, mens jeg har besluttet mig for at holde mig til den lokale strækning. Vandstanden er fortsat høj og er endda steget yderligere siden i går. Temperaturen ligger nu på 11 grader, en grad højere end i går, og vejret er ustadigt. Den nordlige vind driller mig indimellem, og småregn gør forholdene endnu mere udfordrende.
Strategi, tålmodighed og skarpe ørreder
Der er noget næsten meditativt over ventetiden ved elven, især når jeg sidder klar til at præsentere min tørflue for en ørred.
Ørreden, der i går snød mig, har i dag min fulde opmærksomhed. Jeg placerer mig strategisk i pontonbåden, klar til at kaste, når chancen byder sig. Selvom der er godt med insekter på overfladen, er både stallinger og ørreder meget passive.
Tiden går. Ørrederne viser sig sporadisk – to, tre, måske fire gange, før der igen bliver stille. Den øgede vandføring har tydeligt dæmpet fiskenes overfladeaktivitet. Jeg ved, at jeg sandsynligvis kun får én reel chance. Gentagne kast gør ørrederne mistænksomme.
Når ørreden begynder at tage føde på overfladen, skal jeg være klar: ét kast, én præsentation, og fluen skal lande perfekt – uden at afsløre mig.
Men lad mig sige det sådan: Rena-ørreder er verdensmestre i at opdage vores tilstedeværelse. Jeg kan ikke lade være med at tænke tilbage på gårsdagens mislykkede forsøg, mens jeg nu sidder og venter på netop dén fisk.
Når ventetiden belønnes – en smuk ørred
Standpladsen er i strømmen, hvor elven snævrer ind. Her samles føden både på og under overfladen – et ideelt jagtområde for en stor, snu ørred.
Timerne går, mens jeg observerer insekterne, fuglene og vandets rytme. To, tre, måske fire timer forsvinder i stilheden, men pludselig sker det: Ørreden begynder at tage døgnfluer. Spændingen eksploderer indeni mig. Jeg kaster – fluen bliver inhaleret – og et intenst øjebliks dramatik følger, hvor jeg kæmper med fisken.
Resultatet? En smuk ørred. Landingen forløber roligt, men tilfredsstillelsen er enorm. Når fiskene er forsigtige, er tålmodighed virkelig en nødvendighed.
Til Mong - husk: Tålmodighed ved elven kan føre til store belønninger og mindeværdige oplevelser.
Inden turen blev der røget helt/sik.
Har placeret mig strategisk på en plads hvor jeg ved der er smukke ørreder. Nu gælder det så om at vente på det rette tidspunkt.
Der er masser af oplevelser under ventetiden. I øvrigt så min ven Jess Anton Larsen fornylig en isfugl som er en yderst sjælden gæst heroppe. Sidst jeg så en isfugl her ved Deset var i august 2022. En varm aften hvor jeg fiskede sammen med norske Vidar Nysæter.
Lars Andersen og Jess Anton Larsen passere på deres driftur ned af elven.
Kaare Ettrup Schmidt hilser også på.
Belønningen.
På trods af de få fisk er jeg tilfreds og pakker sammen. Hjemme på campen byder der på øl og bøf sandwish.
