Lørdag den 6. juli 2019.
Efter næsten 9 timer på elven er vi "landet" godt trætte og fulde af oplevelser af den gode slags.
Rena
På tur i driftbåden med Rune og Vidar.
Vejrudsigten havde meldt om der først skulle komme regn hen under aften. Vi startede da også fra Strømstad i solskin og uden jakke. Længe gik der dog ikke, før end det trak op og regnjakken måtte på. Vinden var heldigvis med os, altså mimimal.
Hvad der var lidt atypisk var, at vi til at begynde med så få overflade fouragerende stallinger, ørreder og helt. Der var ellers masser i insekter på vandet, og endnu flere sværmende over.
På sædvandlige sikre strækninger, så vi så godt ingen overfladeaktivitet. Samme oplevelse havde mine 6 danske pontonbådsvenner der også driftede nedstrøms og som vi efterfølgende fik en kort snak med. Kun på få korte strækninger var der aktivitet. Her var der tilgengæld godt gang i festen - mest stallinger, men også ørreder!
Lidt afvigende var det også, at stallingerne, der næsten altid lader sig friste af vores gængse fluer, i dag var langt mere selektive. Tilsyneladende var de medst interesseret i at "plukke" klækkende vårfluer lige under overfladen. Insekter der flød højt på vandet blev stort set ikke rørt.
Rune md en af dagens større stallinger fra næringsrige Rena.
Fiskeriet fra driftbåden kan foregå både siddende og stående. Selv foretrækker jeg at sidde hvis der skal fiskes efter sky ørreder. Når det gælder stallinger, skræmmer det sjældent fisken at du står op og kaster. Stallinger ringer/vaker gerne en meter fra båden.
Vidar med en af dagens lidt mindre, men bestemt smukke stallinger.