Mere vådt end forudset!

Onsdag den 14. juli 2021.210714 rena regn

Finn Schmidt fisker til et par stalllinger der dog holdt inde med at tage "tørt" da endnu en regnbyge passerede.

Norge, Rena

Bagvand, stryg og standpladser

Norske Finn Schmidt og dansk/norske Johnni Hald Thorvaldsen havde booked mig og guidebåden. De to erfarne fluefiskere og vennner ønskede at lære mere om fiskeri og standpladser på de varierede strækninger af Rena. 

Vejrudsigen løb på moderat regn først på dagen, og senere risiko for torden og endnu mere vand. 

Som så ofte før, skulle det vise sig at de forskellige vejr app har det vanskeligt med med fjelle og elvdale. 

Startede fiskeriet med perfekte forhold - altså vindstille og gråvejr. 

Snart skulle vejrguderne dog vise, at det ikke er vejr app og meterologer der bestemmer....

I løbet af dagen faldt der vel små 30 millimeter vand. Lynene holdt sig heldigvis 10 -15 kilometer syd for os. 

Fiskeriet

I det rolige vand blev tørfluerne og nymferne taget i brug. Let regn kan være en forden, men fiskene holder tydeligvis inde med at tage "tørt" når regnen er kraftig.

Et par meter under en af de lette og let monterbare strike-indikatore fra Bonds Flyshop blev der bundet en Guldhoved/hareuldsnymfe og en Cobber John. Cobber John blev i de fleste tilfælde valgt af stallingere og et par mindre ørreder. 

I den hurtigt strømmende del af Rena præsenterede vi en #10 veldresset Nelson Caddis tæt på bredden og under de udhængende træer. 

Dette er fiskeri der kræver stor opmærksomhed og koncentration. Flere gange "forsvandt" fluen uden at der blev givet rettidigt tilslag. Des større ørred, jo mindre ses... Fluen forsvinder uden plask eller overflade uro. Så flere gange dette og råbte "stram op"!

Er sikker på,  at Finn og Johnny syntes godt om dette fiskeri, som de nu kan prøve fra deres pontonbåd.  

210714 rena finn stalling

Finn Schmidt med dagens første tørflue stalling/harr.

210714 rena johnni

Johnni Hald Thorvaldsen med en af dagens Rena stallinger. 

210714 rena guidboat

Efter en lang dag i guidebåden er vi nået ned til opsamlingsstedet. Regntøjet blev testet og holdt nogenlunde tæt!

Lignende artikler:

© 2023 - brakvand.dk - Henrik Leth - Skytten 118 - DK-8920 Randers