Dennis Jensen på forsædet

Onsdag den 22. juli 2021.210722 rena dennis dryfly

Dennis Jensen viser dagens flue bundet med CDC, en sparsom mængde hjortehår på toppen og lidt dubbing.

Masser af sol, ingen vind og lav vandstand

Vandstanden som blev sænket med ca 40 centimeter natten mellem mandag og tirsdag er holdt på et stabilt niveau. Efter godt et døgn har fiskene genfundet deres nye standpladser. Når det gælder vandstand og vandtemperatur, er stabilitet godt når det gælder fiskeriet. 

På tørt

Danske Dennis Jensen startede med tørfluen og havde snart nogle gode tilbud, dog uden at stallingerne og ørrederne blev kroget ordenligt. Nedstrøms tørflue i strømmen er på mange måder anderledes end det opstrøms tørfluefiskeri som er det mest gængse i Danmark - en hurtig opstramning kan resultere i at krogen trækkes ud af fiskemunden!

Nymfe

På en langsomt flydende del af elven blev nymfe dybbet. Dennis brugte følgende set-up: Et kort forfang monteret med en poly-strikeindikator. Under strike-indikatoren er der på et godt 2 meter langt 0,16 mm tippet bunden en belastet grønlig og lidt flashy imitiation af en svømme vårlfuepuppe. Vigtigt med det lange forfang, der uden knuder får nymfen til at synke hurtigt. Blot en enkelt knude, vil sinke nymfens vej mod bunden markant!

Næppe havde vårfluenymfen nået i nærheden af elvbunden inden en stalling slog til og måtte en tur i nettet. 

Tørt i kanten af strømmen

Dennis skulle naturligvis også prøve at friste de ørreder, der står tæt på bredden på de strækningen af elven hvor strømmen er stærk. Det er højintensivt fiskeri som kræver at fluen hurtigt placeres præcist og holdes under konstant opsyn. Speciet de større ørreder, kan uden at efterlade det mindste inhalere tørfluen. Strammer du ikke op øjeblikkeligt når ørreden at skille sig af med fluen.  

På dagens tur kom 10 -12 ørreder og 3-4 stallinger en kort tur i nettet inden de blev genudsat. 

Bonusfangst til guiden

For nogen tid siden mistede jeg mit kædeanker og måtte til Rena og investere en mindre formue i et nyt. På dagens tur i den lavvande elv, var jeg så heldig at jeg fandt kæden liggende mellem stenene, på godt en meter vand. Heldigvis kunne jeg nå bunden og holde balancen ved hjælp af båden. Med foden kunne jeg skubbe kæden ind på lavere vand, og snart kunne ved hjælp af den ene åres håndtag "fange" kæden. Et dejligt gensyn og en 12 kilo tung fangst!

210722 rena dennis trout

Dennis Jensen med smuk velnæret Rena ørred. 

210722 rena nat

 Vi fiskede til midnat og kunne nyde den stille sommernat. 

210722 rena leopardbroen

Tæt på turens afslutning markeret af imponerende brokunstruktion. En bro som benyttes af det norske forsvar og deres kampvogne.  

VEJLEDNING: VALG AF FLUER!

danica

Det er vigtigt at have de rigtige fluer i æsken.

Uanset om du skal fiske langs kysten og i fjorden, eller om det gælder søernes glubske gedde, elven og åens ørreder og stallinger, er den rigtige flue vigtig.

Ud over at sælge fluer som jeg selv binder, giver jeg gerne gode råd til valget af fluer til dit fiskeri.

Kontakt mig, fortæl om dine fiskeplaner og modtag mine anbefalinger.

God stil - der er plads til alle!

Plads til alle

Som pontonbådsfisker bør du altid tage hensyn til vadefiskere og andre fartøjer som eksempelvis kajakker der ligger for anker.

Det er ikke altid let, og en vadefisker der står i skjul under bredvegetationen, kan være vanskelig at se på afstand. Men når du ser en fisker langs bredden længere nedstrøms, er det god stil at placere dig midt i elven!

Ser du ikke vadefiskeren før det er for sent, er det mest hensynsfuldt, at du uden brug af årer eller svømmefødder og uden at kaste til en eventuel fisk, driver forbi. Det gælder om at undgå at fortyrre. 


Fiskekort til Rena / Glomma

rena match hatch

Nyt fra Rena

22.04.23: Nyt om Rena ørreden - Vandring fra sydlige Rena til Storsøen og lænngere opstrøms.