Søndag den 13. juli 2025.
Norge, Rena: På endnu sommerdag roede jeg opstrøms mod Mathias Høllet for at køle benene og nyde naturen. Ørreder og helt tog insekter fra overfladen. Jeg fik fire smukke ørreder på en danica-imitation. Turen bød også på lyn, torden og regn.
Gode timer inden vejrskiftet gav ørreder og helt
Det var en af de dage, hvor man virkelig kan mærke, at naturen lever.
Temperaturen var hurtigt på vej mod de 30 grader, det var trykkende og svedigt, og jeg måtte ud. Om ikke andet så for få kølet fødder og ben lidt ned.
Jeg satte roede opstrøms fra Holmen til Mathias Høllet – et sted der ikke kun er kendt for sin skønhed, men også for at have elvens dybeste hul, Her har jeg har målt 14 meters dybde. Og ja, det blev til en vandtemperatur på 14 grader. Hvem siger, at man ikke kan indsamle lidt data imens man hygger sig?
God rotur opstrøms
Da jeg ankom til elven, var det så småt ved at blive overskyet, men stadig varmt, nærmest tryggende...
Dagen startede med action: Ørreder og heltelt på overflade menuen!
På min vej opstrøms, jeg ror inde langs land hvor strømmen er svag, kunne jeg se, at ørreder og helt sporadisk tog insekterne som drev på overfladen. Det er altid et betagende skue!
Jeg satte anker, lige dér hvor bunden løftede sig lige nedstrøms høllet. Pludselig var jeg omkranset af en bræmme af insekter, der blev ført med strømmen. Her så jeg alt fra vårfluer, slørvinger, døgnfluer herunder de iøjenfaldende og smukke Danica og Vulgata.
Det var et klasse insektfestmåltid med lidt af hver til fisk og fugle.
Ørreden giver lyd!
Langs kanten stod der et par ørreder, der var inden for rækkevidde for en middelmådig kaster som mig.
Det er ikke kun øjnene der bruges, men også hørelsen. Det giver en speciel smaskelyd når ørrederne tager fx en danica. Stallingerne levere lidt mere plask.
Jeg greb fat i min #5 stang med en Danica imitation forenden af min lange 4,5X spids (tippet) og kastede.
Det tog ikke lang tid før den store flue blev inhaleret nærmest ubemærket - bingo!
Efter en kort fight lå fisken i nettet. Den var en skøn ørred - ikke den største, men smuk!
Vågen ørred
Da turen kom til den næste ørred blev det lidt mere spændende.
Jeg fik fluen placeret perfekt, og fisken viste faktisk interesse. Det så ud til at gå som smurt, men lige inden ørreden åbnede munden for at suge fluen ind fortrød den. Bedraget var opdaget.
Ah, det havde da også været for let.
Vejret: Naturens drama
Ikke længe efter, kunne jeg fornemme, at vejret var på vej til at skifte. Vinden, der kom fra nord, føltes varm som en hårtørrer, og den begyndte at forstyrre fiskeriet.
Jeg kunne høre lyden af brag og bulder fra fjellet; det var militæret der øvede.
Pludselig kom der mere bulder i form af lyn og torden. Samtidig satte det ind med kraftige vindstød der fik flere skrøbelige træer til at knække.
Her tænkte jeg, at det var tid til at tage regnjakken på. Den har altid til at ligge bagerst i ryglommen, så jeg var glad for, at jeg fik den på i tide.
Da det så ud til at være en længere byge, satte jeg Jeg satte kursen nedstrøms mod Holmen.
Og i mens regnen faldt i fede stråler tænkte på, hvor rig på oplevelser dagen havde været.
Det blev en fisketur, jeg sent vil glemme – fyldt med både fangst og dramatiske vejrskift.
Et par helt blev fristet, landet og genudsat.
Fine vejrforhold inden vejrskiftet.
Bagvand ved Mathias Høl. Her fangede jeg to af turens fire ørreder.
Så kom vandet sammen med lyn og torden - godt med min Simms lette regnjakke der klarede opgave og hold mig tør.
Skulle prøves: Steen Ellemoses elegante tørflue leverede en ørred og en helt/sik på dagens tur.
Holdt et godt øje med vejr app´en der afsløre lynnedslag.
Regnen stilnede af, men jeg valgte at blive hjemme. Tro det eller... Havde fået fisket nok i løbet af dagen. Efter aftensmaden kunne jeg dog ikke modstå fristelse til at gå ned til broen og tjekke elven ud.
