Med far og søn i Raften

Lørdag den 11. juli 2026.260712 rena raftenNorge, Rena: Far og søn delte en uforglemmelig dag på elven, hvor sommerregn og ørreder og stalinger skabte minder for livet.

Gedde, ørreder og stallinger

Nogle fiskedage måles i centimeter. Andre måles i smil. Dagens tur hørte til den sidste kategori.

Jeg havde fornøjelsen af at være guide med Johnni Thorvaldsen og hans søn Leon som gæster.

Allerede fra morgenstunden kunne man mærke den særlige forventning, som kun findes, når en ny fiskedag ligger urørt foran én. Elven gled roligt mellem skovene, og fiskegrejet var klar.

Vi driftede og  fiskede os ned gennem elvens varierende strækninger fra Strømstad til Leopard Broen.

Undervejs oplevede den rolige elve, de hurtige stryg omkredsen af den vilde skov hvor hver kvadratmeter kunne huse en en stalling, en ørred, en helt eller gedde.  

Leons dag

260712 rena leon gedde

Der er også gedder i Rena elven. Gedderne ynder det rolige vand med grøde.

Det blev hurtigt tydeligt, at dagen tilhørte Leon.

Han fiskede koncentreret, kastede sikkert og blev belønnet for sin indsats. Både flest fisk og dagens største ørred kom i hans net. Det er svært ikke at glæde sig, når man ser den ægte begejstring i en ung lystfiskers øjne. Den slags øjeblikke er måske den vigtigste fangst af dem alle. Fisk kan glemmes, men følelsen af den første rigtig store succes ved elven følger én resten af livet.

Vand og ro, ro og aftenbold

Hen over eftermiddagen trak mørke skyer ind over dalen. En lun sommerregn lagde sig over elven og dæmpede lydene omkring os. Regndråberne tegnede ringe i overfladen, mens vi fortsatte fiskeriet og lod samtalerne flyde lige så stille som strømmen.

Regnen blev ikke en afbrydelse. Den blev en del af oplevelsen.

Til sidst gled vi de sidste meter ned mod Leopard Broen. Tankerne vendte sig mod aftenens landskamp med det norske fodboldlandshold, men først og fremmest mod endnu en dag på Rena, hvor naturen, fiskeriet og fællesskabet gik op i en højere enhed. 

260712 rena leon stalling

Leon Thorvaldsen med fin stallling fra dagens tur.

260712 rena johnni

Johnni Thorvaldsen kunne også fange en af de mindre ørreder.

Læs mere om mine fisketure i Rena og Norge: https://brakvand.com/fisk-fangst/norge

Husk fisken i sommervarmen

Vi går nu ind i en varm periode. Derfor er det ekstra vigtigt at behandle fiskene skånsomt. Fight dem så kort som muligt, og genudsæt dem hurtigt, så de har de bedste muligheder for at komme sig.

Opsynet følger udviklingen i vandtemperaturen nøje, præcis som sidste år. På dagens tur målte jeg vandtemperaturen ved Leopard Broen til 16 grader. Overstiger temperaturen 18 grader lukkes fiskeriet.

260712 rena vejrudsigt

Endnu en hed vejrudsigt.

260712 rena grusbakke

Undergrunden af grus, jord og småsten er fundamentet for livet i Rena. Herfra udvaskes mineraler, som skaber gode betingelser for et rigt insektliv og dermed også for elvens ørreder og stallinger.

VEJLEDNING: VALG AF FLUER!

danica

Det er vigtigt at have de rigtige fluer i æsken.

Uanset om du skal fiske langs kysten og i fjorden, eller om det gælder søernes glubske gedde, elven og åens ørreder og stallinger, er den rigtige flue vigtig.

Ud over at sælge fluer som jeg selv binder, giver jeg gerne gode råd til valget af fluer til dit fiskeri.

Kontakt mig, fortæl om dine fiskeplaner og modtag mine anbefalinger.

God stil - der er plads til alle!

Plads til alle

Som pontonbådsfisker bør du altid tage hensyn til vadefiskere og andre fartøjer som eksempelvis kajakker der ligger for anker.

Det er ikke altid let, og en vadefisker der står i skjul under bredvegetationen, kan være vanskelig at se på afstand. Men når du ser en fisker langs bredden længere nedstrøms, er det god stil at placere dig midt i elven!

Ser du ikke vadefiskeren før det er for sent, er det mest hensynsfuldt, at du uden brug af årer eller svømmefødder og uden at kaste til en eventuel fisk, driver forbi. Det gælder om at undgå at fortyrre. 


Fiskekort til Rena / Glomma

rena match hatch

Nyt fra Rena

22.04.23: Nyt om Rena ørreden - Vandring fra sydlige Rena til Storsøen og lænngere opstrøms.