Lørdag den 19. juli 2026.
Norge, Rena: Aftenen på elven bød på udfordringer i frisk, kølig vind, mens mine tanker kredser om Mette-mis som ikke har været hjemme nogle dage. Og så var det første gang i sommer jeg fiskede med nymfe.
Bekymringer og sommerens første tur med nymfe-setup
Med Dorte og Mettemis i tankerne og en nymfe tæt på bunden, er mine tanker fyldt med bekymringer om Mette-Mis, der ikke har været hjemme i flere dage. Dorte, der er lige så bekymret leder efter hende i hjemme i Randers, og jeg håber, der ikke er sket hende noget, og at vi snart er sammen igen.
Dagen startede ellers med en lille indkøbstur og en hyggelig snak med min tyske ven Björn Ralph, der kom forbi på sin vej nordpå. Det er altid rart at se gamle venner.
Da jeg ankom til Holmen, kunne jeg mærke, at vejret havde ændret sig markant; temperaturen var faldet, så vandet i elven var varmere end luften. Vandtemperaturen målte jeg til ca. 17 grader - lufttemperaturen 13-14 grader.
Nymfe-setup
Da jeg klargjorde grejet, valgte jeg at rigge til med nymfe setup på den ene stang.
Vejret, eller retterede de kraftige vindstød, var ikke ideelt til overfladeaktivitet og tørflufiskeri, så strategien måtte tilpasses – derfor nymfefiskeriet.
Under fisketuren så jeg kun to engangs vak, så tørflue stangen kom ikke i brug denne aften.
Fangstmæssigt blev det til et par flotte helt og en lille stalling på min kobbernymfe. Den største af heltene kom med hjem til saltning og en plads i køleskabet.
Jeg fiskede indtil halv ti og besluttede derefter at tage over til min norske ven Rune Hansen for at se bronzekampen som blev en bizart kamp, og et underholdende målorgie.
Alt i alt en dag med udfordringer, men på trods af forholdende fangst.
På mine sider om pontonbåde og fiskeri kan du læse mere om mit nymfefiskeri: https://pontoon.brakvand.com/da/affiskning/37-nymfefiskeri

I renden og hullet bag grøden fangede jeg et par helt / sik og en mindre stalling.

Vandstanden er fortsat lav da jeg søsatte ved Holmen. I båden har jeg et tørflue set-up og et nymfe set-up.

Sluttede dagen med bold hos Rune Hansen. Da jeg gik hjem blæste det stadig køligt fra nord.
Læs mere om mine fisketure i Rena og Norge: https://brakvand.com/fisk-fangst/norge






