danlendeitjanoessv

0
0
0
s2sdefault

Fredag den 25. maj 2018.180525 forsumpning toerke

 Også det moderne landbrug må leve med og ikke mod naturen. Nogle år er tørre, andre våde!

For et par uger siden lød det i pressen, at “markerne og naturen forsumper”. Vandet i vores vandløb og grundvandet står højt, engene står under vand. Fra landbruget blev det meldt ud, at der var et produktionstab og udsigt til et tab på omkring 300 millioner kroner i områderne omkring Nørreåen og nedre del af Gudenåen. “Der skal slås mere grøde og Gudenåen skal graves dybere”, lyder det fra landmændene. Alt traditionen tro betalt af skatteyderne. 

Her et par uger senere er den gal igen. 

Efter en rekordvarm og tør maj, er det nu udtørring, der truer afgrøder og landbrugets indtjening. 

For de fleste er der ikke noget nyt i, at landbruget klager... - sådan har det altid været!

Men også landbruget må tilpasse sig moderne tider. Agroindustrien må indse, at det ikke nytter noget at kæmpe mod naturen. Man må acceptere, at der er år med store mængder nedbør og perioder med tørke.  Sådan har det også altid været!

Landbruget må også indse, at de lavtliggende jorde, som tidligere kunne opdyrkes, nu efter dræning og mange års kørsel med tungt maskineri er sunket så meget i niveau, at de ikke længere kan benyttes til dyrkning af eksempelvis kartofler eller majs.