Onsdag den 20. december 2023.Nordic Waste: Virksomheden er igen på forsiden, men overskriften burde have lydt: "Nu kæmper kommunen for at undgå yderligere forurening af Allinge åen"
Bekymringer og gode spørgsmål
I det storslåede landskab, hvor naturen normalt præsenterer sig i al sin pragt, har en sky af mystik “hvidt pulver“ i længere tid skabt bekymring.
Det hvide pulverstøv har i perioder generet lokalsamfundet og rejst alvorlige spørgsmål: Hvad indeholder pulveret? Er det farligt?
Forurenet jord og "hvide bjerge"
Nordic Waste har modtaget tusinder af tons forurenet jord og mere synligt kolossale mængder "hvidt pulver" fra Aalborg Portland. Vognlæs efter vognlæs, der ikke var overdækkede og som støvede voldsomt, læssede deres last af på Nordic Waste. Når vi kørte i området eller på motorvejen. kunne vi se de voksende “hvide bjerge”.
Et presserende spørgsmål er, hvad det "hvide pulver" egentlig indeholder. Flere har oplevet gener som vejrtrækningsproblemer og irritation i øjne og næse, men svarene fra Nordic Waste har været undvigende. Ligeledes har kommunen heller ikke kunne give et svar.
Er det giftigt, og hvad er konsekvenserne for vores sundhed?
Fra sikkerhedsdatabladet der omhandler Hvid Microfiller udarbejdet den 18.08.2021.
En yderligere bekymring er rettet mod grundvandet i området. Hvordan påvirker de ukendte stoffer grundvandskvaliteten, og hvilken risiko udgør de for vores drikkevand? Har vi som borgere ikke ret til at vide, om de kan stole på det vand, de tager fra hanen, uden frygt for ukendte konsekvenser. Flere der har i perioder har arbejdet for Nordic Waste har kunne fortælle kviksølv fyldt jord og olieboreslam blev spredt på området.
Det er ikke julesne der ligger på grenene og på jorden.... Det hvide microfiller pulver der også indeholder flyveafske er spred i nærmiljøet.
Hvad er der sket med Allingeåen?
Allingåen, en gang hjemsted for en rig og varieret fauna, står også over for alvorlige trusler. Hvordan har lokale dyreliv lidt under denne forurening? Hvilken pris betaler vi for at tillade, at vores naturlige omgivelser bliver truet af en virksomhed, der synes at have fået en blankocheck til at operere uden konsekvenser? Jamen det kunne let afklares med en billig faunaprøve. Men heller ikke denne simple undersøgelse er gennemført. "Vi har visuelt tjekket åen og det ser godt ud", lyder fra kommunen….
Og så er der spørgsmålet om regningen. Hvem skal betale for oprensningen af den store forurenede grund? Er det skatteyderne, der skal håndtere følgerne af Nordic Waste's aktiviteter, eller skal ansvaret placeres, hvor det hører hjemme - hos virksomheden selv? Spændende at følge den del af gyseren...
Det er også værd at overveje, hvordan Nordic Waste, på trods af advarsler og høringsvar kunne miljøgodkendes i flere omgange. Hvorfor blev advarslerne ikke taget alvorligt, og hvem er ansvarlig for at sikre, at virksomheder, der opererer i vores samfund, ikke bringer vores miljø og sundhed i fare?
Det er på tide, at vi kræver svar. Som samfund fortjener vi gennemsigtighed, retfærdighed og beskyttelse af vores miljø.
Hvor slemt er det? Vi bliver flere og flere der vil have en uvidig analyse af forureningen på Nordic Waste. Samme gælder faunaen og livet i Allingeåen.
Læs også:
Jordskred, forurening og politianmeldelse!