Efter Nordic Waste: Fisk og Fauna i Alling Å

Tirsdag den 31. januar 2024.  311224 nordic waste faunaNordic Waste og Alling Åen: Undersøgelser har vist, at fisk, krebs og fauna har overlevet forureningen og at indholdet af bl.a. tungmetaller ligger inden for grænseværdierne. Billedet er fra vores private undersøgelse i januar '24.

311224 nordic waste aaen

Den "gamle" Alling Å lå tæt på Nordic Waste hvorfra der løb forureret vand. I baggrunden ses de store bunker med det giftige microfiller. 

Jordskredet og håndteringen af mikrofiller ved det tidligere Nordic Waste har forurenet overfladevandet i området. For at vurdere en mulig påvirkning af Alling Å er fisk, krebs og smådyr undersøgt i 2024.

Signalkrebs

Signalkrebs, en invasiv art, opfiskes målrettet i Alling Å. Ved undersøgelsen blev krebs fra fire lokaliteter analyseret: én opstrøms, to nedstrøms Nordic Waste, og en reference fra Skørring Å.

Resultaterne viser en overskridelse af blygrænseværdien (0,72 mg/kg mod 0,50 mg/kg) ved E45. Ifølge Fødevarestyrelsen er dette sundhedsskadeligt, især for gravide og børn. Blyforureningen stammer formentlig fra trafik på E45 og ikke fra Nordic Waste. Øvrige prøver overholdt grænseværdier for fødevarer.

Fisk

Analyser af bækørred og ål viste, at de overholder Fødevarestyrelsens grænseværdier for konsum. Stationen opstrøms Nordic Waste blev udeladt på grund af mangel på egnede prøver.

Vandløbsinsekter

Smådyrsundersøgelser fra 2024 viste høj økologisk tilstand (faunaklasse 7) opstrøms Nordic Waste og god tilstand (faunaklasse 5) nedstrøms. Tidligere målinger viser, at vandkvaliteten ved stationen nedstrøms har været påvirket over længere tid, muligvis på grund af nærliggende faktorer som E45.

Undersøgelserne viser ikke, at jordskredet ved Nordic Waste har haft en entydig negativ effekt på smådyrsfaunaen. Genindvandring fra tilløb med højere artsrigdom sker løbende.

Samlet konklusion 

Jordskredet ved Nordic Waste har ikke påvirket Alling Ås vandløb og fauna væsentligt, takket være håndteringen. Blyforureningen ved E45 skyldes formentlig trafik.

240619 nordic waste aborrer

"Baby aborre" fanget i foråret nedstrøms Nordic Waste og umiddelbart opstrøms E45.

Forurening fra biltrafik og vandløbsmiljø

Når forureningen tilsyneladende er størst nedstrøms E45 må tilsvarende være gældende andre steder og br i øvigt være et område der fokuceres langt mere på. 

Biltrafik bidrager til forurening af vandløb gennem afvaskning af vejmaterialer, dækpartikler, olie og tungmetaller som bly og zink. Disse stoffer skylles med regnvand til nærliggende vandløb, hvor de kan skade dyreliv, forringe vandkvaliteten og ophobes i fødekæden.

Tiltag mod forurening

  1. Bedre vejafvanding: Etablering af regnvandsbassiner og filteranlæg, der tilbageholder forurenende stoffer.
  2. Grønne løsninger: Anlæg af vegetationsbede langs veje til at fange og filtrere regnvand.
  3. Overvågning: Regelmæssige målinger af vandløbskvalitet for at spore og minimere kilder til forurening.

Disse løsninger kan måske hjælpe med at beskytte vandløbene og deres økosystemer mod de negative effekter af biltrafik.

 

Lignende artikler:

© 2023 - brakvand.dk - Henrik Leth - Skytten 130 - DK-8920 Randers