Guidebåden i Gudenåen 
Søndagen stod på en tur til Gudenåen. Vandstanden var høj og strømmen kraftig...
Endnu engang fik vi bekræftet, at geddernes adfærd og hugvillighed er uforudsigelig.
Startede dagens tur ved Stevnstrup hvor Jesper V. Larsen inden dagens tur fik en instruktion i kast og opsætning af geddegrej.
Vandstanden i Gudenåen var høj og strømmen kraftig. Rask gik det derfor nedstrøms mod Randers.
Prøvede med et smut ind i det Blinde Løb, hvor en gedde viste interesse for fluen, men desværre ikke blev kroget. Lars Andersen havde også her et tilbud.
Vinden tog til og den ene kølige byge afløste den anden. En gang varm gullashsuppe fra JetBoilen serveret i læ mellem sivene gjorde selvfølgelig underværker.
Grøden står stadig højt er er rimelig generende på mange af de åens gode pladser.
Ved Svejstrup Bækkens udløb blev det dagens eneste gedde - en lille ilter fætter!
Gik i land ved Kajakklubben, hvor det blev til en god snak om pontonbåde og de fiskemuligheder den giver. Her blev det også til en velfortjent pilsner. {jcomments on}
VEJLEDNING: VALG AF FLUER!

Det er vigtigt at have de rigtige fluer i æsken.
Uanset om du skal fiske langs kysten og i fjorden, eller om det gælder søernes glubske gedde, elven og åens ørreder og stallinger, er den rigtige flue vigtig.
Ud over at sælge fluer som jeg selv binder, giver jeg gerne gode råd til valget af fluer til dit fiskeri.
Kontakt mig, fortæl om dine fiskeplaner og modtag mine anbefalinger.

Gedde på flue - besøg mine sider om geddefiskeri på flue! 

