Godt fiskeri inden torden

Mandag den 27. juni 2022.220627 rena deset boat

Rena Elven: Efter en rolig formiddag gik turen til elven. Vejrudsigten for eftermiddag og aften lød på torden byger og heftig regn.

Klækninger og fisk 

Vejrudsigten var truende og lød på masser af lyn, torden og vand. Søsatte over middag og regnede med og fik nogle gode timer inden uvejret satte ind. 

Tog et overblik over elven og kunne se at jeg ikke var alene. På modsatte bred var der fire fluefiskere, og lidt nedstrøms søsætningspladser lå der en kajak for anker.

I et strømskel lidt længere opstrøms kunne jeg der var overfladeaktivitet. I området er der normalvis masser af helt/sik, som jeg gerne ville fange nogle stykker af til rygeovenen. 

På overfladen var der en del nyklækkede døgnfluer - flest Bäetis Rhodani. Det var da også disse døgnfluer som fiskene var interesserede i.

Af en eller anden grund var det ikke ikke heltene/sik'en der var på finnerne. Måske er der rigeligt med føde på bunden og hvorfor så stige til overfladen for at få fyldt mavesækken?

Opankeret på samme plads kunne jeg kroge og lande fire ørreder. Alle tog en #18 CDC som imprægneret i High N Dry holder sig godt flydende selv i "vanskeligt" vand.

I det fjerne kunne jeg snart høre torden. Dråberne holdt sig heller ikke tilbage, og snart var elven omsvøbt i dis. Roede ind og fik båden på taget. Hjemme tog regn og torden til, men da kunne jeg nyde udsigten og tordenvejret sikkert og tørt fra mit rum på fiskecampen.

220627 rena deset morgenmad

Starter dagen med hjemmebagt rugbrød, et par æg, en opstrammer og selvfølgelig masser af kaffe.

220627 rena deset trout

Havde håbet på et par helt/ sik til rygeovnen, men det var kun ørrederne der steg til fluen. 

220627 rena deset kajak

Ved Strømstad mødte jeg disse kajakker med "cykelmotor". Snakkede med ejerne, der kunne berette at det var noget af en "bjergetape" at sejle op mod den stærke strøm. Motor er forøvrigt ikke tilladt i Rena Elven, men mon ikke rugbrødsmotoren accepteres? 

220627 rena deset vejr

Vejrudsigten løb på både vand og torden eftermiddag/aften. 

Lignende artikler:

© 2023 - brakvand.dk - Henrik Leth - Skytten 118 - DK-8920 Randers