Søndag den 25. juli 2022.
Rena elven: Igen i dag var det gode skib Anita på vandet. Steen Ellemose og Kaj Kirkeby er forventningsfulde og klar til den lange drifttur.
Stor ørred langs bredden, slørvinger og en effektiv vårfluepuppe
Igen i dag var det vinden, der var fra det sydlige hjørne, den største udfordring.
Vind og ringende fisk er en dårlig kombination og vi måtte fra starten fiske blindt over de standpladser som normalt holder en ørred eller stalling.
Det er naturligvis bedst at fluen præsenteres nedstrøms båden - fisken skal helst se fluen før end båden... En kraftig opstrøms vind er derfor af det onde.
Havde til at begynde med kun få stallinger og ørreder der viste interesse for den store slørvinge imitiation som blev udskiftet til en lidt mindre og mere kastevenlig vårflue imitiation.
Steen fik første seriøse hug da fluen blev præsenteret for en ørred, der stod på lavt vand klods op af bredden. Så ørreden tage fluen og med stor fart svømme opstrøms og ud mod rankegrøden. Steen holdt ørreden så hårdt som det tynde forfang tillod. Det var en bomstærk ørred sikkert omkring de 50 centimeter. Desværre var den ikke kroget sikkert, men det blev alligevel en god oplevelse, selv om vi gerne havde set den smukke ørred i nettet.
Vårfluer
Lidt mindre ørreder og nogle pæne stallinger kom i nettet og den grå dag var blevet mørkere. Vi lå midt i en flok stallinger som ikke rigtigt ville nyde godt af de vanlige tørfluer. Forskellige fluer blev bundet på forfanget uden at de fristede stallingerne.
Først da stallingerne blev præsenteret for vårflueimitiation, hvor kroppen består af tætklippet hjortehår og fronten af spindet hareuld, kom der gang i sagerne. På mindre en fem minutter blev en ørred og tre stallinger fristet.
Sluttede aftenen og dagen med snak, en whisky og en laksemad hos Kaj og Steen.
Steen Ellemose mistede desværre en stor ørred på en dag med vanskelige forhold.
Kaj Kirbeby beundre en af elevns smukke stallinger der blev fristet af hans lige så smukke tørflue.
Steen Elemose og Kaj Kirkeby er kørt retur til Rena Fiskecamp og jeg venter på John Bond. Nattestilheden, lyden af elven og en ringende stalling i ny og næ kan ikke beskrives... Forøvrigt imponeret af Iphonens formåen med nattebilleder med lang eksponering og uden blits.
