danlendenosv

Kik forbi min opdaterede side om geddefluefiskeri Naphans.dk

Tørt, vådt og nymfe!

Onsdag den 22. august 2022.220817 rena kaare stalling

Rena elven: Kåre Schmidt Ettrup observerede stallingen og efter et par forsøg blev den store CDC-slørvinge imitiation indtaget.

Vandstand, standpladser, regn og klækninger

De sidste dages store mængder regn og sikkert også prisen på el, har fået vandstanden i elven til at stige med godt 40 centimeter på blot 12 timer.

Fiskemæssigt er det ikke optimalt. Både ørreder, stallinger og helt foretrækker en stabil vandstand. Om det så er høj eller lav vandstand er ikke afgørende. Samme med temperaturen.

På dagens tur fra Holmen ved Deset til starten af Løbsøen, lagde vi ud med lidt nymfe fiskeri. Fik hurtigt en ørred, men mærkede så ikke mere på strækningen gennem det rolige vand ved Deset.

Skiftede til min store CDC slørvinge da vi nåede det hurtigere vand. Stadig var der ikke udsigt til andre ringende fisk end de ørreder der tog min flue... Slørvinge imitiationen kan åbenbart lokke fiskene fra bunden til overfladen. 

"Parkerede" vores Mosqeetoer ved indløbet til Rød-strækningen. På strækningen kan vi næsten altid finde en fisk eller flere. 

Så bl.a. en af de store slørvinger der fra stor højde dykkede til overfladen. Så også en ørred der i to forsøg forsøgte at "fange" slørvingen, men som i dette tilfælde slap for at ende i ørredmaven. 

Slut på turen satte det ind med en endnu kraftigere nordvind og heftig regn. Samtidig kunne vi opleve en flot klækning af #16 døgnfluer, som sikkert på grund af vind og regn fisk lov til at drive frit med strømmen. 

En svær dag, der gav flest ørreder i mindre størrelse og et par enkelte stallinger, sluttede med at Kåre producerede en lækker pastaret, en øl og en god whisky. 

220817 rena red vejr

Vi fisker bl.a. med slørvinge imitiationer mens vi drifter ned af elven. 

220817 rena stalling

På turen mødte vi kun få ringende ørreder og stallinger.

220817 rena kaare fisker

Ankeret holder pontonbåden fint i strømmen.

220817 rena bil boat

Sommrens tur lakker mod enden og der er bestilt færgebillet til lørdag.

Du kan læse om flere fisketure i bl.a. Rena her: https://brakvand.com/fisk-fangst/norge 

© 2021 - brakvand - CVR 38707108 -Henrik Leth - Skytten 118 - DK8920 Randers