Tirsdag den 14. juli 2026.
Norge, Rena: Efter endnu en hed sommerdag bød aftenen på sval luft, kritisk varmt vand, forsigtige fisk, en enkelt stalling, lidt helt/sik og den ro elven kan give.
Varmen presser, og elven hvisker
Efter endnu en dag med 28 grader i skyggen må jeg erkende, at jeg ganske enkelt ikke er skabt til hedebølger. Den norske varmerekord, som meteorologerne varsler onsdag, må andre gerne tage sig af.
Heldigvis har Rena sin egen rytme. Når solen går ned bag skovene, falder temperaturen til 10-12 grader, og det er netop dér, elven igen bliver et sted, hvor både mennesker og fisk kan trække vejret.
Dagen blev derfor brugt fornuftigt på land. Flueæskerne fik den tiltrængte oprydning, som længe havde været udskudt. Det er utroligt, hvor meget lettere fiskeriet føles, når grejet igen har sin faste plads. Samtidig fik jeg bygget lidt om på kameraholderen i Mosqeetoen, så det bliver nemmere at forevige de øjeblikke, hvor en fisk og et smil fortjener et billede.
Et par timer blev brugt til at sortere og organisere mine tørfluer.
Kritisk vandtemperataur
Efter aftensmaden pakkede jeg tasken med to kolde øl, et stykke chokolade og kurs mod Holmen.
Her var det tydeligt, at elven havde ændret sig siden mandag. Vandstanden var faldet omkring 20 centimeter, og termometeret viste den temperatur, ingen fiskere i elvdalen bryder sig om at se. Vandet havde rundet de kritiske 18 grader. Måske bliver det allerede fra onsdag nødvendigt at indstille fiskeriet af hensyn til fiskene.
Jeg placerede mig opstrøms for Deset Bro og lagde mig midt i strømmen, hvor jeg ved at både stalling, helt og ørred holder til.
Gylden ørred i luften
Der var liv nok til at holde håbet i live. Enkelte fisk brød overfladen, og et gange sprang en stor, gylden ørred lodret fri af vandet. Den tog ikke min flue, men synet alene var det hele turen værd.
Ørrederne var uvillige og leverede ingen stabile vak. Til gengæld gav en fin stalling lidt liv i stangen, og et par helt kom med hjem. De ligger nu saltet i køleskabet og venter på rygeovnen.
Senere på aftenen fik jeg sagt farvel til Dennis Jensen, som efter nogle gode dage på Rena fortsætter rejsen længere nordpå. Endnu et farvel blandt mange, som sommeren altid bringer med sig ved elven.
Da mørket langsomt tog over, blev fiskeriet næsten en biting. Jeg nød de kolde øl, den stille strøm og lyset, der nægtede helt at forsvinde.
Der er aftener, hvor fangsten fylder mest, og så er der aftener som denne, hvor det er nok blot at sidde i Mosqeetoen, køle af og lade elven drive tankerne af sted.
Jeg fiskede egentlig ikke ret meget den sidste time. Jeg sad bare på vandet og lyttede til stilheden.
Opstrøms Deset Broen. Har sat ankeret og nyder stilheden.
Temperaturen falder. Der er meget stille, få vak. Snart returnere jeg til Fiskecampen.
Læs mere om mine fisketure i Rena og Norge: https://brakvand.com/fisk-fangst/norge
