Mariager Fjord, Ørnedalsbugten
Mon ikke der er tale om en ny varmerekord for april? Målte vandtemperaturen til 18 grader på det lave vand. Anemonerne står i fuldt flor samtidig med at bøgen har foldet sig ud!
Efter afslutningen på en konference i det nordjydske tog jeg på vejen hjem et par timer i pontonbåden i Ørnedalsbugten. Bemærkede med det samme, at der tæt under land var en stor mængde hundestejler og kutlinge. Desuden så jeg en del store børsteorm. Godt hjulpet af lyset, varmen og en masse næringsstoffer fra landbruget, er der blomstret en del alger op, hvilken har gjort fjordvandet temmeligt uklart.
Fiskede et par timer uden at se noget som helst til ørrederne.
Flere steder er der tæt besat af ruser. Ser frem til den 15. juni til 16. august, hvor der ikke må sættes ruser i Fjorden{jcomments on}
VEJLEDNING: VALG AF FLUER!

Det er vigtigt at have de rigtige fluer i æsken.
Uanset om du skal fiske langs kysten og i fjorden, eller om det gælder søernes glubske gedde, elven og åens ørreder og stallinger, er den rigtige flue vigtig.
Ud over at sælge fluer som jeg selv binder, giver jeg gerne gode råd til valget af fluer til dit fiskeri.
Kontakt mig, fortæl om dine fiskeplaner og modtag mine anbefalinger.




