Fredag den 24. juli 2026.
Norge, Rena: En stille aften på elven med få vak, svømmepupper og takes! Tre flotte ørreder og spørgsmål og undren om fiskenes adfærd.
Lav vandstand og hidsige takes i Rena
Mine fiskedage handler lige så meget om oplevelserne som om antallet af fisk. Sådan en dag var det i dag.
Formiddagen gik med indkøb, hyggesnak i fiskecampen og rygning af helt.
Først efter aftensmaden pakkede jeg pontonbåden og kørte ned til elven, hvor vandtemperaturen målte 16,5 grader - et lille fald i forhold til torsdag.
Allerede da Mosqeeto'en skulle søsættes, kunne jeg se, at også vandstanden var faldet endnu mere siden i går.
Det bliver efterhånden en mindre ekspedition at komme ud på åbent vand. Grøden ligger som et tæppe oven på den bløde, siltede bund, og de første meter er en blanding af balancekunst, mudder og glatte skridt.
Aftenens sidste ørred tog min stribende svømmepuppe-imitiation beslutsomt. Efter at have genudsat ørreden roede jeg ind.
Svømmepupper i kanten af "grødeskoven"
Aftenen var stille. Der var kun få vak at se, men til gengæld kunne jeg flere steder opleve ørreder, der jagtede svømmepupper langs kanten af grøden. Det er en fascinerende form for fiskeri. Der er ikke de rolige, karakteristiske ringe på overfladen, men korte, eksplosive angreb, hvor fisken nærmest bryder vandet i et hidsigt take.
Jeg begyndte med nymfen, men uden resultat.
Først da jeg skiftede til min imitation af en svømmepuppe, kom der for alvor lidt gang i fiskeriet.
Tre flotte ørreder, ikke kæmpefisk, fandt vej til nettet, mens et par andre slap fri ved at søge ind i grøden, hvor de hurtigt fik overtaget og opsagde samarbejdet.
Rena ved Deset. Store mængder rankegrøde og vandrenunkler langs kanterne og dybt og roligt vand midtstrøms.
Hvorfor står ørrederne på så lavt vand?
På vej tilbage roede jeg langsomt helt inde over det lave vand. Flere gange blev jeg overrasket over store trykbølger, når ørreder flygtede ud mod den dybere del af elven.
Det undrer mig stadig, hvorfor de vælger at stå på så lavt vand, at pontonbåden næsten ikke kan flyde. Måske giver grøden skjul, måske er føden rigelig, eller måske føler de sig mere sikre, end man umiddelbart skulle tro. Det er et af de små mysterier, som gør det fascinerende at at være på elven.
Og nej, fiskene jeg så var ikke gedder!
Klokken var blevet midnat, da jeg var tilbage i campen. Neoprensko og waders var møjet til af det fine grå silt, som elven så gavmildt deler ud af. E
Endnu en sommeraften var slut. Ikke den mest hektiske, men bestemt en af dem, der giver stof til eftertanke.
Læs mere om mine fisketure i Rena og Norge: https://brakvand.com/fisk-fangst/norge
For et par dage siden ordinerede min norske ven nyrøget helt/sik som han skulle have med til sine forældre.
Dagens ret. Varmrøget helt med tilbehør....
Familen Bond. John er næsten hver eneste dag på vandet for at guide. Silje paser Flyshoppen, sørger for logistikken, gør rummene klar til gæster og sørger for sandwish og kølige drinks på guideturene og meget andet. Pigerne, Remilou til venste og Isabella.
