Aftenguide tur

Lørdag den 17. juli 2021.210718 rena night time

Kongeørnen havde netop passeret os og nogle stallinger og ørreder viste sig på overfladen...

Norge, Rena

Bagvandsørreder og stallinger i strømmen

Norske Ari Baker og hans bror der fredag var på guidetur med John Bond ønskede endnu en tur på Rena Elven.

Vi delte os op så Ari indtog forsædet i min Anderson Guidebåd, mens brormand og en kammerat skulle fiske sammen med John Bond i hans store guidebåd. 

Startede med at lægge os i en position hvor vi havde en god oversigt over elven. Vi skulle lægge ud med at finde en flok stallinger /harr som Ari kunne præsentere sine tørfluer for. 

Mens vi ventede på fiskene blev det helt oplagt til en snak om livet og selvfølgelig fiskene, deres standpladser, fødevalg og fiskeriet.

Længere nedstrøms, på en strækning hvor elven breder sig lidt ud, og hvor der på østsiden er et bagvand med en svagere strøm, stod der en flok stallingerne som regelsmæssigt steg til overfladen, og derved afslørede deres tilstedeværelse. 

Vi lod os stille og roligt drive nedstrøms. I området fisk jeg båden opankret således, at vi på højre side havde stallingerne inden for rækkevidde. Samtidig kunne jeg holde øje med bagvandet, som huser et par større ørreder som krydser rundt og kun periodisk napper et insekt på overfladen. Håbede vi på et tidspunk kunne få Ari's flue præsenteret for en af disse!

På majflue

Jeg fisker normalt ikke selv når jeg guider, men medbringer altid en stang som reserve hvis der skulle ske uheld med klientens grej. 

Stallinger "ringede" / "vak'ede" regelmæssigt, men ville ikke tage Ari døgnflue og vårflue imitiationer selv om de flere gange drev perfekt hen over stallingen "vindue". 

Efter flere flueskift fik jeg den ide at vi lige skulle prøve med den majflueimitiation der var bundet på forfanget på reservestangen. 

Efter en periode med majfler, store vårfluer og slørvinger på vandet, har fiskene vænnet sig til "at også stort er mad"!

I første kast, hvor majflue imitiationen (French Partrige #10) drev hen over stallingerne, var der gevinst! En af Rena elvens mange flotte stallinger måtte en tur i nettet og op foran kameraet for et protræt foto. 

En French Partidge blev bundet på Ari's forfang og det skulle vise sig at stallingernes lyst til en stor mundfuld, blev bekræftet!

Ørred på kanten

Majfluen forblev på forfanget mens vi drev ned af elven. I et sving med en synlig strømkant tog en ørred insekter på overfladen. Ari fik flue til at drive over ørreden som tilgengæld, uden betænkningstid inhalerede den kunstige flue. 

Det var en ørred på plus kiloet som Ari nu kunne fighte i strømmen mens vi drev nedstrøms. Desværre nåede vi ikke at få ørreden i nettet og beundret på kort afstand. 

Enndu en ørred viste interresse for majluen men her blev den ikke kroget. 

Svømmepupper i sommernatten

Sluttede af med at prøve at finde nogle ørreder der jagtede svømmepupper. Så et par enkelte ørreder, men havde ikke succes med dette fiskeri...

Sluttede lidt over midnat. Trak båden op på land og gik op til Fiskecampen.

Min bil holdt godt tre kilometer opstrøms og jeg besluttede mig for at skifte til mine vandresandaler og tage turen tilfods opstrøms i den stille lyse sommernat. En super afslutning på en god tur hvor jeg tror og håber at Ari fik inspiration og sikkert også lærte lidt om fiskeriet.

210718 rena are baker

Vi kunne ikke rigtigt se hvad stallingerne tog på overfladen. En stor majflue imitiation blev som forsøg præsenteret... Og haps!