Få men flotte!

Onsdag den 13. juli. Vi tager endnu engang 20 kilometer på vandet!
110712_lars_drift_treer
Lars har lånt min Outlaw og driftfisker nedstrøms Hængebroen, et ellers vanskeligt tilgængeligt område, især ved højvande! 

 

Vi havde begge mærket at temperaturen i løbet af natten lå en enkelt grad over nullet. Men trods kolde ører, var vi efter en provianteringstur til Rena klar til endnu en drifttur fra Hængebroen.

 

Lagde ud med endnu engang at præsentere fluen for gårsdagens afhopper, der stod i et bagvand få centimeter fra land. Men desværre; min ellers trofaste rødplettede "ven" var ikke i dag med på legen...

 

Flytter over på modsatte bred, godt 100 meter længere nedstrøms nogle camperende fluefiskere. Så, også i et bagvand bobler og ringe. Der blev taget døgnfluer over ca. 4 meter rog jeg mente at der var 2-3 mindre fisk igang med at indtage brunchen... Drev forsigtigt viser i position mens jeg tog et par billeder. I god position, fik jeg min CDC døgnflue imitiation  præsenteret. Så ørreden stige, munden åbne sig og fluen blive inhaleret. Så også at der ikke var flere fisk der ringede, men at det var en enkelt stor, der tog for sig af retterne i modstrømmen tæt på bredde. Ørreden var solidt kroget og satte med stor fart kursen mod midten af elven alt imens mit hjul "sang" den rene vellyd... Fik efter lidt tumult ørreden i nettet og fotograferet inden genudsætningen.
110712_dognflue 
En af mange arter døgnflue fra Rena 

 

Drev efterfølgende roligt nedstrøms og fiskede kun de mest oplagte steder.

 

På det rolige vand opstrøms Rød Vestside broen, er der rigtigt mange der fiskes fra kajak og kano som ankres op i position til ringende stalling eller ørred. I god position gælder det så om at vente og håbe på at fisken igen bliver aktiv og fiskbar!

 

Jeg vælger at drive langs den østlige bred også kaste til de fisk jeg måtte se på vejen. Første var en ørred der stod godt ude i elven kastede min  14 Nelson Caddis så den fik et godt drev ind over.... Haps! Troede det var en stalling, men da fisken efter en del udløb og infight kom ind i synsvidde og afslørede sig som en plus 50 cm. ørred.

 

Lidt tættere på broen så jeg en ørred tage for sig af retterne foran en sten tæt på bredden. Igen fik jeg lagt fluen til et godt drift og igen kunne jeg nette og genudsætte en Rena ørred på den gode side af 50 cm.

 

Havde endnu et par tilbud og kunne da vi ved elleve tiden gik i land ved lejren se tilbage på en fantastisk dag med gode kontakter og i alt  syv ørreder i gumminet posen.

 

En gang varm suppe og et glas rødvin gjorde underværker. Det gjorde fem, seks timer på madrassen bestemt også!
110712_dognflue_splitcane
En sikker flue til det rolige bagvand og de stilleflydende elvpartier. Præsenteres bedst med langt forfang og min elskede Bjarne Fries stang!
110712_orred_splitcane
Typisk rødlig Rena ørred
110712_orred_brun
Ørred fanget opstrøms Rødvest Bro. Stod bag nogle sten ude midt i elven. {jcomments on}

 

VEJLEDNING: VALG AF FLUER!

danica

Det er vigtigt at have de rigtige fluer i æsken.

Uanset om du skal fiske langs kysten og i fjorden, eller om det gælder søernes glubske gedde, elven og åens ørreder og stallinger, er den rigtige flue vigtig.

Ud over at sælge fluer som jeg selv binder, giver jeg gerne gode råd til valget af fluer til dit fiskeri.

Kontakt mig, fortæl om dine fiskeplaner og modtag mine anbefalinger.

God stil - der er plads til alle!

Plads til alle

Som pontonbådsfisker bør du altid tage hensyn til vadefiskere og andre fartøjer som eksempelvis kajakker der ligger for anker.

Det er ikke altid let, og en vadefisker der står i skjul under bredvegetationen, kan være vanskelig at se på afstand. Men når du ser en fisker langs bredden længere nedstrøms, er det god stil at placere dig midt i elven!

Ser du ikke vadefiskeren før det er for sent, er det mest hensynsfuldt, at du uden brug af årer eller svømmefødder og uden at kaste til en eventuel fisk, driver forbi. Det gælder om at undgå at fortyrre. 


Fiskekort til Rena / Glomma


 Vandstand i Rena


rena match hatch

Nyt fra Rena

22.04.23: Nyt om Rena ørreden - Vandring fra sydlige Rena til Storsøen og lænngere opstrøms.