Spænding i luften, varmt vand og fisk!

Lørdag den 27. juli 2013. Randers Fjord , Udbyhøj: Det var en god beslutning at komme ud af sengen og nyede den gryende dag i fjordmundingen. 

130727 Randers Fjord Udbyhoj web

Det blev en morgen med vand, lyn, torden, makrel, hornfisk og ørred. Sluttede med at fiske til nogle multer... 

Mågesjov i vandvendingen

Da jeg søsatte klokken halv fem var vandet fortsat faldende. Krydsede fjorden og fiskede med det valdende vand ud langs sejrenden. I baggrunden kunne jeg høre torden som tydeligvis kom nærmere. Luften sitrede og jeg vidste hvad der ventede og så frem til vandet... Inden det brød løs blev det en ørred på omkring 45 cm.

Krydsede igen fjorden og lagde mig i kanten af vegetationen ved den yderste af pollene. Med sømærket som lynafleder et halvthundrede meter længere ude, følte jeg mig rimelig sikker. Har da også tidligere ligget i tordenskul her mens lynet er slået ned i sømæket og fået hele pollen til ryste. Til morgen holdt lynene sig på afstand. Til gengæld kom der masser af vand på kort tid. Intens at ligge her langt ude i Randers Fjord mens bygerne passerer forbi...

Vandvendingen passede sammen med at det blev opholdsvejr. Nu kom der gang i løjerne med jagende hornfisk, makreller og mågesjov. Det blev til tre stærke hurtigt svømmende makreller, fem hornfisk og endnu to ørreder. 

Ved revet nord for havnen stødte jeg på morgenens første multer. Selvfølgelig sky fisk der ikke ville bide - det kunne ellers have været sejt med en Randers Fjord Grand Slam! Fiskede en god time uden held og satte ved middagstid turen mod Randers hvor grillen kom i brug. Lækkert med frisk makrel til frokost!{jcomments on} 

 

 

Lignende artikler:

© 2023 - brakvand.dk - Henrik Leth - Skytten 118 - DK-8920 Randers