Plus 20, fluer i øllen og tordenbyger!

Tirsdag den 30. juli 2013. Randers Fjord, Udbyhøj: Da vi ankom stod vandet stille. Det var vindstille og nogle lystfiskere på molen havde bl.a. fanget en mægtig stor skrubbe...

131231 udbyhoj rasmus hansen web

Fik testet guidenbåden i modvind og strøm da vi ved ti-tiden satte kursen mod havnen 

Faldende vand

Mens Guidebåden og grejet blev pakket ud, kunne vi se enkelte multer krydse i det lave vand nord for Udbyhøj Lystbådehavn. 

Vi satte dog kursen med det begyndende faldende vand og jeg placerede båden så Rasmus Hansen både kunne fiske ud i den dybe sejlrende og ind på det lavere vand. Et par enkelte fiske afslørede deres tilstedeværelse med en hvirvel. 

Ved starten af den yderste af pollene satte vi båden i vandkanten og nød de kyllingesandwish'er Rasmus havde medbragt. Fik også smagt på den norske Grans øl, som det ellers var planen skulle nydes i små slurk i løbet af aftenen. Fiskede lidt og konstaterede så, at øllen var fyldt op med tørstige fluer som åbenbart også godt kunne lide bryggen...

Strømmen speedede op og det samme gjorde vinden, godt hjulpet af et par byger. Fiskene var derimod mere tilbageholdende. Rasmus havde et par gode følgere, der med et sprøjt satte kursen mod det dybere vand. Jeg havde fornøjelse af at hilse på en lille ørred og en enkelt hornfisk i det rekord varme vand. 

Hjemturen blev en god test for mine armmusker og Guidebådens glid i modvind og strøm. Det gik bare godt, og Rasmus fik fiskes mens jeg roede. En fluefisker der stod på sydsiden da sejlede ud, stod stadig på samme plads - hvad har han set? 

Da vi nåede havnen, kunne jeg med det samme se, at andre havde set multerne på det lave vand: Et garn var sat fra havnen og et godt stykke nordpå - bestemt ikke hundrede meter fra land....

Lignende artikler:

© 2023 - brakvand.dk - Henrik Leth - Skytten 118 - DK-8920 Randers