Sommertur i yderfjorden

Mandag den 31. maj 2021.210531 udbyhoj vadehav

Det storslåede vadehav ved udmundingen af Randers Fjord. Området er fredet for adgang fra den 1. april til 15. juli.

Randers Fjord, Udbyhøj

Sommer, lavvandet og hornfisk!

Valgte at sætte kursen mod Udbyhøj for at nyde årets sidste forårsdag i fjorden. 

Vejrskiftet var velkomment og for blot en uge siden lå temperaturen på kun 8 grader. Vintertøjet var stadig i brug. Idag var det imidlertid vejr til buksewaders og en kortærmet trøje. 

Da jeg søsatte var vandstanden på det laveste og jeg ville de næste godt 6 timer kunne fiske i stigende vand. 

Startede fiskeriet i det lave vand langs med sejlrenden. Efter nogle timer her roede jeg ind i Gammeldybet og fiskede en god time her. 

Som forventet var der god gang i hornfiskene, der både var i gydehumør og i biddet!

Ørrederne som vi tidligere altid kunne fange, var der ikke overraskende, langt længere imellem. 

På dagens tur havde jeg fat i en enkelt. Det var også den eneste jeg så. 

210531 udbyhoj stenrev

I forbindelse med anlæggelsen af af den nye Udbyhøj Lystbådehavn blev der etableret et lille stenrev i forlængelse af nordmolen. Langs stenene og i blæretanget er der masser af tanglopper, rejer og kutlinge. Har du lyst til at udfordre livet under vandet, kan der gratis lånes waders (også børnestørrelser), net og baljer i Grejbanken. 

210531 udbyhoj under vand reje

Masser af fødemner og for få rovfisk. Kan du forøvrigt finde rejen? Ledte også efter de små skrubber (Frimærke-størrelse) som tidligere boltrede sig i det lave næringsrige vand. I dag mødte jeg ikke en eneste.

210531 udbyhoj henrik leth

Udbyhøj Lystbådehavn er for alvor blevet et aktiv for maritime aktiviteter.

210531 udbyhoj alger

Har bemærket at der de seneste år er sket en udbredelse af trådalger, der bestemt ikke gavner muligheden for at fiske.

Lignende artikler:

© 2023 - brakvand.dk - Henrik Leth - Skytten 118 - DK-8920 Randers