Featured

Udbyhøj - minder og realiteter 

Fredag den 20. september 2024240920 randersfjord boatRanders Fjord, Udbyhøj: Fik tjekket stenrevene og fisket nogle timer på mine ynglingspladser. Så en ørred i overfladen og fin en mindre i nettet. 

Stadig et besøg værd

Efter morgenkaffen i godt selskab med Dorte.  Duften af nybrygget kaffe og hjemmebagt rugbrød hang i luften og gav mig en varm fornemmelse i maven, da jeg besluttede jeg mig for at tage en tur til Udbyhøj.

Yderfjorden er en fiskeplads, der har en særlig plads i mit hjerte. Her har jeg tilbragt utallige  timer på vandet i min pontonbåd og fanget næsten lige så mange ørreder og multer. Ak ja, hvor mange gode minder har jeg ikke fra dette skønne sted! 

Når jeg som på dagens tur står på nordmolen og skuer ud over den ydre del af Randers Fjord, kan jeg ikke lade være med at tænke tilbage på de mange gange, hvor jeg har haft held med fluestangen. 

Over og under vandet

Men mens jeg nyder udsigten over vandet og klargør grej og båd, er der også en underliggende tristhed. Realiteten er, at under overfladen er der ikke meget at glæde sig over længere. Overalt, hvor betingelserne er passende, vokser algerne (eller "fedtemøg", som vi kalder det). Disse alger, som trives takket være især udledningerne fra de drænede strandenge og det åbne land, er en trussel mod det marine liv. 

Min ven, ørreden, er blevet langt færre, og multerne, der før var talrige i sensommeren og efteråret, er helt forsvundet. Det er til at græde over.

Mens jeg sidder i pontonbåden og ser ned i vandet og på fjordbunden, kan jeg ikke  lade være med at undre mig over, hvad fremtiden vil bringe for dette elskede fiskevand. Hvad kan vi gøre for at beskytte vores strande og sikre, at kommende generationer også får mulighed for at opleve Randers Fjord som et godt fiskevand?

Vandmiljøet fortjener opmærksomhed og ikke mindst handling og vi må hver især tager et ansvar for at bevare og beskytte vores natur. og miljø.

Selv vil jeg fortsætte med at leve med mine minder og holde de ansvarlige (politikere) ansvarlige for deres svigt!

Jeg vil også se frem til mange flere dage ved Udbyhøj bl.a. for at følge stenrevene som snart bliver flere... For mig er det ikke kun fiskeoplevelsen, men også den ro og skønhed, som naturen giver, der gør besøget værdifuldt. 

240920 randersfjord vadehav fugle

Skarv og andre fugle raster på sandrevlerne. 

240920 randersfjord trout

Så en ørred i overfladen og fangede denne skønhed, som efter at have udvandret som smolt i foråret, har overlevet sommeren i fjorden.

240920 randersfjord havnen

Lystbådehavnen er et aktiv for Randers Kommune. Hvis det lykkes at genskabe en sund og fiskeri fjord vil området blive langt mere attraktivt.

240920 randersfjord henrik leth

Fik tjekket stenrevene som blev udlagt i foråret '23. Heldigvis er blæretang en hårdfør vandplante som netop nu kæmper for livet for ikke at blive kvalt af alger og fedtemøg. Du kan se en lille video fra stenrevene her: https://fb.watch/uJ-yY1B7it/

Lignende artikler:

© 2023 - brakvand.dk - Henrik Leth - Skytten 130 - DK-8920 Randers