Torsdag den 27. marts 2025. 
Randers Fjord, Udbyhøj: Vinden var frisk, humøret højt og ørrederne i biddet. Vi fik alle fisk på dagens tur.
Når hukommelsen svigter – og fiskene bider
Vi kender alle sammen den følelse: Du står klar med udstyret, spændingen bobler i dig, og så kommer det blændende øjeblik, hvor du indser, at du har glemt noget helt essentielt.
For mit vedkommende startede dagen i en tilstand af eufori. Jeg var overbevist om, at det fiskemæssigt og på alle andre måder skulle blive en perfekt dag.
Efter morgenkaffen og avisen kørte jeg ud til P-pladsen ved kabelfærgen Udbyhøj Nord for at søsætte min uundværlige pontonbåd. Det er en dejlig plads med opvarmet toilet og let adgang til fjorden.
Lars Andersen og Mong, mine faste medfiskere, havde allerede søsat fra den modsatte side, Udbyhøj Syd.
Under fiskeriet styrer jeg båden med svømmefødderne. Vinden bød dog på lidt modstand, når båden skulle holdes på rette kurs, men jeg var klar til udfordringen!
Eller... jeg troede, jeg var klar. Jeg opdagede hurtigt, at jeg havde glemt svømmefødderne. Ind igen!
Vandet var lige vendt og var begyndt at falde – hvis ikke det havde været for tidevandet, ville jeg bestemt have glemt det også!
Med svømmefødderne nu på plads kunne jeg endelig starte fiskeriet. Jeg fik hurtigt en ørred på fluen. Halløj... Mit humør kunne ikke have været bedre – indtil jeg pludselig indså, at jeg havde glemt fangstnettet i bilen. Fik dog ørreden frigjort fra fluen.
Øjensynligt var det ikke kun ørreden, der skulle fanges – nu måtte jeg også tilbage og hente mit net! Efter en rask tur til bilen og retur til båden fik jeg fat i endnu tre ørreder.
Madpakken?
Tid til frokost og hygge med Lars og Mong. Jeg knubbede mig selv i panden i frustration, da jeg opdagede, at jeg også havde glemt madpakken og øllen hjemme i køkkenet!
At være glemsom er åbenbart en del af charmepakken. Heldigvis kunne Mong undvære en leverpostejmad.
Efter den improviserede frokostpause besluttede vi at tage en ny runde efter ørrederne. Jeg havde adskillige gode hug uden at få nogen fast fisk. Det var en hård omgang, men jeg havde stadig troen. Men som om skæbnen ville drille mig endnu engang, tjekkede jeg fluen og opdagede, at krogen var knækket i krogbøjningen.
Er vi enige om, at det er på tide at ansætte en personlig assistent? Ikke kun for at sikre mig mod gelmsomheden og friske vinde, men også for at minde mig om, at nøglen til succes er at huske det hele. Måske skulle jeg begynde at lave en tjekliste?
Så hvad kan vi lære af denne dag? Når du står ved vandet, husk at tage det hele med. Det bliver nemmere – og sjovere – at fiske, når man har svømmefødderne på, når nettet og det øvrige grej er med, og når madpakken og øllen ligger i tasken.
Vi ses på vandet – hvis ikke jeg har glemt vejen dertil!
Havde i dag også lidt fiskeheld. Til slut oplevede jeg dog flere hug inden jeg undersøgte krogen og fandt ud af at den knækket i krogbøjningen.
Henrik Minor Vedel (Mong) lander ørreden sikkert.
Bådbygger Lars Andersen med årets første ørred fra fjorden. Den mand er ikke meget for at smile.
Frokosten og en øl blev nydt i læ under diget.
Udsigt mod Kattegat og resterne af siv holmene fra før den store inddæmning af strandenegne langs fjorden.
