Randers Fjord – fiskeri, stenrev og ny motor

Lørdag den 20. september 2025.250920 randers fjord henrik lethRanders Fjord, Udbyhøj Syd: Startede med stigende vand og en smule overskyet. Fiskede i området mellem havnen og Stenrevet

Kaffe, rundstykker, stenrev og ny motor

Starten på dagen bød på stigende vand, lidt skyer – og naturligvis kaffe, rundstykker og en lille rom serveret af Henrik Minor Vedel, inden båden kom i vandet. Det er den slags traditioner, der sætter stemningen, inden fiskeriet for alvor går i gang.

Vi fiskede i området mellem havnen og Stenrevet med sydlig vind i ryggen (ved fiskeri fra pontonbåd er der ikke modvind).

Ved de nye stenrev mærkede jeg hurtigt liv: et par hug, og kort efter kunne jeg lande en let farvet ørred, der efter en kort fight blev genudsat. Derudover var der også kontakt til et par hornfisk – altid et tegn på, at der sker noget i vandet.

Liv omkring stenrevene

De nye stenrev viser allerede, hvor stor betydning de har. De tiltrækker både byttedyr og rovfisk og giver fjorden nyt liv. Og det bedste er, at endnu flere stenrev er på vej. Alle bevillinger og tilladelser er på plads, og i løbet af vinteren bliver der lagt sten ud mellem Pumpehuset ved Råby og udløbet af Øster Tørslev Å. Det bliver spændende at følge udviklingen.

Torqeedo Traveller

Dagen bød også på en lille teknisk nyhed: jeg fik testet min nye Torqeedo Traveller, der nu afløser min trofaste Torqeedo 1103, som efter 2 år og 4 måneder må videre til en ny ejer. Den nye motor gjorde et godt første indtryk og lover godt for kommende ture på fjorden til søen og langs kysten.

Alt i alt en dag med fine fisk, godt selskab og spændende udsigter for Randers Fjord – både under og over vandet.

250920 randers fjord torqeedo traveller

Torqeedo Traveller er en viderudviklet og forbedret. Største nyhed er at det aftagelige batteriet ikke længere skal monteres med kabler, men deromod føder motoren og styresystemet med et smart klik-on multistik.  

 250920 randers fjord havnen

Vi klargør grej og både ved havnen Udbyhøj Syd. 

250920 randers fjord stenrevet

Stenrevet på vestsiden af sejlrenden. 

250920 randers fjord vindmills

Vindmøllerne ved Sødring snurre og giver sammen med solcellerne masser af strøm og en mindre elregning. 

 250920 randers fjord torqeedo

I modsætning til min tidligere Torqeedo 1103, er der indbygget en blue-tooth i Travelleren så man både på motorens farvedisplays og på telefonen kan se palcering og aktuel status. 

VEJLEDNING: VALG AF FLUER!

danica

Det er vigtigt at have de rigtige fluer i æsken.

Uanset om du skal fiske langs kysten og i fjorden, eller om det gælder søernes glubske gedde, elven og åens ørreder og stallinger, er den rigtige flue vigtig.

Ud over at sælge fluer som jeg selv binder, giver jeg gerne gode råd til valget af fluer til dit fiskeri.

Kontakt mig, fortæl om dine fiskeplaner og modtag mine anbefalinger.

Havørred på kysten og i fjorden

rund havørred kyst