Lørdag den 18. april 2026.
Randers Fjord, Udbyhøj: Vindstille morgen ved Udbyhøj, fiskeri med Mong gav både mistede og fangede ørreder. Strømskifte gav liv, og dagen sluttede med regn og god snak.
En håndfuld sølv og en regnbyge senere
Dagen lagde ud som en stille aftale mellem himmel og fjord. Vandet lå blankt som en nypudset kaffekop, og en svag stigning i vandstanden trak mig sydpå mod det gamle stenrevj. Der er noget ved de gamle pladser. De har hukommelse. Og nogle dage vælger de at dele den.
Som planlagt gled Henrik Minor Vedel, bedre kendt som Mong, ud fra Udbyhøj Syd i sin pontonbåd. Vi mødtes ved pumpehuset ved Råby og fiskede os ind mod stenrevet i vand, der stadig virkede en anelse søvnigt.
Men fjorden vågner altid. Den skal bare have lidt tid.
Ved stenrevet skete det første af det vi har kommet efter: Mong lagde ud med dagens første ørred. En mindre, men flot fisk, som – usædvanligt for ham – måtte lade livet og tage turen fra fjord til bord hjemme hos Helle. Sådan er det nogle gange. Naturens kredsløb med et strejf af smør og citron.
Selv lagde jeg hårdt fra land med… to mistede fisk. Den slags svider lidt. Som at få serveret dessert og få den taget væk igen. Men det er også fiskeriets måde at holde én ydmyg og en smule småsulten.
Så vendte vandet.
Et forventet fald på omkring 40 centimeter satte gang i strømmen, og med den kom livet. Vi fiskede retur mod Udbyhøj, og pludselig begyndte det hele at spille. Hug, fight, net. Igen og igen. Ikke et frådseri, men en solid håndfuld ørreder til os begge. Nok til at smile lidt bredere under kasketten.
Dagen rundede af, som gode dage bør: med en snak. Mikkel fra Udbyhøj dukkede op – en mand, der kender fjorden, som andre kender deres egen stue. Samtalen gled lige så let som vandet tidligere på dagen, og der blev delt både erfaringer og små sandheder om, hvor fiskene egentlig gemmer sig, når de tror, ingen kigger.
Til sidst satte vejret sit punktum. Vinden friskede op, og en regnbyge rullede ind som en lidt for entusiastisk afslutning. Men det gjorde ikke noget. Tværtimod. Det er som om, en dag ved fjorden først er helt færdig, når man er en smule våd og meget tilfreds. Ved stenrevet sket
Mong med dagens første ørred der tog fluen på nordsiden af det "gamle stenrev".
Stenrevet en plads der gennem tider har leveret ørreder og gode oplevelser. I dag havde vi revet for os selv.
Mindre men smuk.... Måtte en tur ud af vandet for et hurtigt billede og et farvel og på gensyn kys.
Det blev også tid til en enkelt opstrammer - en god rom fra mong's lærke.
Et af de nye stenrev der udlagt i marts. Nogle er stenrevene er synlige. Andre er mere flade.
