Torsdag den 23. appril 2026. 
Randers Fjord, Udbyhøj: Forårsdag med stigende vand, drejende vind og forsigtige ørreder. To undermålere fanget, hornfisk spottet, og naturens finurlige samspil gav stof til eftertanke.
Når vinden vender med tidevandet – en fjorddag med små overraskelser
Foråret har for alvor taget fat. Sådan var dagen hvor lyset er blødt som nybagt brød, og forventningerne hænger i luften som måger over en fiskekutter.
Vi fiskede strategisk som et lille felttog mod fjorden. Lars Andersen og Lars Matthiesen søsatte fra Udbyhøj Syd, mens jeg selv søsatte pontonbåden fra min favorit plads i Udbyhøj Nord.
Tre mand, samme mission: at overliste en ørred eller flere fra fjorden til at begå en taktisk fejl.
Vandet steg støt gennem dagen – omkring en halv meter – som om fjorden trak vejret dybt og langsomt.
Men det mest kuriøse indtraf kl. 14.57. I det sekund tidevandet vendte, gjorde vinden det samme. Den tog en hel piruette fra nordvest til sydvest, som en ballerina med saltvand i blodet.
Man kan næsten ikke lade være med at spekulere: Er der en skjult samtale mellem hav og luft? En slags usynlig dirigent, der får elementerne til at spille i takt? Eller er det bare naturens egen form for timing, hvor tilfældigheder klæder sig ud som sammenhæng?
Fiskene… ja, de havde tydeligvis også læst drejebogen. Forsigtige som fuglene på foderbrættet når Mette-Mis ligger på lur.
Det blev næsten til flere flueskift end kast, og tålmodigheden blev strakt som en gammel flueline.
To ørreder lod sig dog overtale – begge under mit mål på 50 cm.
Og så var der hornfisken. Sæsonens første hilste på. De smånappede i fluen, men uden at lade sig fange. En slags “hej – jeg er her, men ikke for dig endnu.”
Alt i alt en dag, hvor fangsten måske ikke fyldte mest, men hvor fjorden leverede i alle de andre afdelinger: lys, liv, lunefuldhed og lidt at tænke over på vejen hjem.
Ørred på lavt vand hvor der er masser af fødeemner i form af rejer og kutlinge,
Området mellem Mariager og Randers Fjorde er præget af tidevandet.
