Staffan Lindstrøm mindes...

Søndag den 21. januar 2021.210117 staffan pontoon

Staffan fik i 2013 en prøvetur i min dobbeltbåd fra Anderson Pontoon. I foråret 2024 mødte Staffan op i Allingeåbro for at hente sin gule dobbeltbåd. Farven var valgt af sikkerhedsmæssige årsager for fiskeri i de nordligste af de norske fjorde. 

En af de "store" i det Nordiske fluefiskeri er ikke længere blandt os. Jeg mindes!

Inspirator og ven

Det sidste kast er taget! Staffan er ikke længere blandt os...

Mødte Staffan første gang i 80'erne da jeg for første gang fiske i Rena og Glomma. Siden blev sommermødet med Staffan Lindstrøm en årlig værdsat begivenhed. 

Da Preben Torp Jacobsen i 1992 holdt en rund fødselsdag i Hvilsom, var Staffan Lindstrøm også inviteret. Det var første gang jeg mødte Staffan i Danmark. Havde aftalt, at vi kulle fiske med tørflue efter heltene i Tange Sø, men de stores klækninger var for længst overstået, så i stedet satte Staffan kursen mod Hjarbæk Fjord, som også havde massive klækninger af dansemyg og en bestand af helt. Staffan var vist den første der udfordrede heltene i fjorden med tørflue.

Fluefiskerdagene i Elverum som i 90'erne var et tilløbsstykke der trak fluefiskere til fra hele verden, var også igennem en årække en hyggelig mødeplads hvor vi kunne udveksle ideer om vores kære hobby og livsstil.

Om sommeren, når vi ankom til Rena by og skulle købe fiskekort, mødtes vi ofte i "Sporten". Her havde Staffan sin plads ved fluestikket. Det var også her at jeg købte Staffans bogen "Bare et kast til" - en bog der på alle måder er læseværdig, men som jeg desværre har udlånt... (Har glemt til hvem, men hører gerne :-) 

Efter en sygdomsperiode minimerede Staffan sit aktive fluefiskeri. Det var også nu, at Staffan mødte kærligheden, Pichchakorn fra Tailand. Snart var der bryllup og Pichcha, som vil kalder hende, fik efternavnet Lindstrøm. 

Om vinteren opholdt Staffan sig med familien i Thailand og om sommeren opholdt parret sig i Norge, som Pichcha elsker. Typisk kørte parret rundt i Staffans kassevogn, som på bedste må var indrettet til camping. 

Staffan og Pichcha nød det meste af sommeren lejrlivet i "Kvarven". En fast mødeplads på mine ture ned Rena, hvor der altid var tid til en snak og en tiltrængt kop kaffe på den lange tur. Typisk var Pichcha igang med sine Tailandske madlavning, som Staffan tydeligvis satte stor pris på. 

Fluefiskere i hele norden vil savne Staffan og sende venlige tanker til familien i Tailand. 

210117 rena staffan henrik leth

Staffan Lindstrom og Henrik Leth på Kvarven. En pause i fiskeriet og lidt snak og kaffe. 

210117 staffan bjarne staffan

Staffan var en mester når det gjaldt håndteringen af fluestangen. Uanset om det var en super parabolsk Bjarne Fries stang eller en hurtig kulfiber stang, kunne Staffan få fluestangen til at yde det optimale. I sit absolutte es, var Staffan Lindstrøm når han kastede med en af de smækre fluestænger som Bjarne Fries byggede. Når samtidig det var en silkeline der sad på hjulet blev Staffan på det nærmeste salig.

210117 staffan red shoes

Siden 1983 hvor jeg for første gang fiske i Rena og Glomma, har Staffan været et velkomment gensyn på de årlige norges ture.

Læs også: Rena: Klækninger og imitiationer

Mere om fiskeriet i Rena og Glomma: https://brakvand.com/fisk-fangst/norge

Lignende artikler:

© 2023 - brakvand.dk - Henrik Leth - Skytten 118 - DK-8920 Randers