Stednavne - Hobro

Mariager Fjord stednavne1Kendte og skattede fiskepladser.

Stednavne - Midtfjorden

Mariager Fjord stednavne2Mange fiskepladser og dybt vand!

Stednavne - Hadsund

Mariager Fjord stednavne3Pladser omkring Hadsund

Stednavne - yderfjorden

Mariager Fjord stednavne4Spændende område.

Guidebåden slår til i fjorden!



Mariager Fjord ved Hobro
120731_guide_hobro
En af aftenens ørreder fremvises af en glad Stephan Nielsen

På trods af at vandtemperaturen lå tæt på de 20 grader, lykkedes det at lokke et par ørreder til at tage fluen da jeg tirsdag aften guidede dansk/svenske Stephan Nielsen i Mariager Fjord. 

Stephan der bl.a. er indehaver af Sporting Fly Shop  er på sommerferie i familiens sommerhud i Ebeltoft. Selvfølgelig skal fluestangen luftes og sammen med Lars Andersen er der aftalt fisketur i min nye Guidebåd. 

Er ved at blive dus med båden som jeg nu kan klargøre på omkring 10 minutter. Jeg sørger for at holde Stephan i en god kasteposition i forhold til de friske vindstød fra vest. Der går ikke lang tid før at en ørred ved et hug viser sin interesse. Ørreden hugger, men bliver ikke hængende. Heldigvis er den blevet interesseret og følger efter fluen. Godt 5 meter fra stangspidsen falder hugget og vi bliver snart klar over at der er tale om en lidt større ørred. 

Ørreden kæmper bravt, men må til sidst en tur i nettet. Vi får taget billeder og fejrer fangsten med en kølig pilsner. 

Allerede i første kast efter ølpausen er der igen bud efter fluen. Heller ikke denne gang bliver ørreden hængende og der må endnu et kast til før end en mindre ørred må en tur i nettet. 

Det bliver til endnu et par tilbud inden vi takker af og smutter retur til Skytten for at se den spændende anden halvleg af håndboldkampen mellem Spanien og Danmark. Halvsvenskeren Stephan holdt tydeligvis med danskerne! 

Lignende artikler:

© 2023 - brakvand.dk - Henrik Leth - Skytten 118 - DK-8920 Randers