Søndag den 12. juli 2026.
Norge, Rena: Endnu varm sommerdag på elven med gamle venner, få vak, en lokal tørflue og gode grin. Fiskene var tilbageholdende, men fællesskabet var dagens største oplevelse.
På billedet; Henrik Leth, Lars B. Johansen og Rune Hansen
Når præsentationen er vigtig på en dag med skyfri himmel og sparsomme vak
Vejrudsigten lovede varme og sol. Den holdt til punkt og prikke. En skyfri, blå himmel bredte sig over Rena, og allerede inden båden blev sat i vandet, stod det klart, at det ville blive en lang dag under en ubarmhjertig sommersol.
På dage som denne, hvor himlen er uden skyer og ørrederne kun viser sig med spredte vak, bliver præsentationen af tørfluen vigtigere end nogensinde.
Det var tid til den traditionelle vennetur med Rune Hansen og Lars B. Johansen.
Lars var manden, der i sin tid forvandlede den gamle købmandsforretning i Deset til Rena Fiskecamp. Når vi én gang om året mødes til en hyggetur, er det lige så meget historien og venskabet, der driver båden, som årerne og strømmen under den.
Gasblus, bøffer, pølser og lidt godt til halsen blev pakket om bord i Anita, den store guidebåd. Hun er ikke den letteste dame at få sat i gang, men når årerne først finder rytmen, glider hun majestætisk gennem strømmen.
Som på så mange tidligere ture passede jeg årerne og styrede os gennem elvens skiftende strækninger, mens vi spejdede efter de få vak, der kunne afsløre en fisk. På dage som denne er det ikke antallet af kast, der afgør udfaldet, men det ene kast, hvor fluen lander præcis rigtigt og driver naturligt gennem strømmen.
Lars B Johansen på forsædet af Anita.
Dyret
Der blev selvfølgelig talt om fluer. Især én. Lars' ubestridte favorit er den lokale storfanger “Dyret”, skabt af Gunnar Bingen, som selv bor tæt ved Rena. Fluen har gennem årene opnået næsten legendarisk status, men som så ofte i tørfluefiskeri er det sjældent kun fluen, der afgør udfaldet.
Dagen bød ikke på mange vak. Solen stod højt, og fiskene virkede tilbageholdende. Alligevel viste Lars endnu en gang, hvorfor erfaring ikke kan købes. Tre vak gav tre fisk. Rune fik også kontakt med en mindre ørred, som faldt for “Dyret”.
Imitiation og præsentation
Man kan let komme til at tale om den perfekte flue. Men måske handler det i virkeligheden mere om præsentationen. Om det øjeblik, hvor fluen lander naturligt, driver frit med strømmen og for et kort sekund bliver præcis det, fisken forventer at se. En god flue hjælper, men en god præsentation er ofte forskellen mellem et vak og en fangst.
Vandtemperaturen
Som de foregående dage målte jeg vandtemperaturen. Ved Leopardbroen viste termometeret 17 grader, godt en grad højere end ved min første måling ved Strømstad. Det er mere end varmt nok. Elven behøver bestemt ikke blive varmere, hvis vi fortsat kan fiske. Overstiger temperaturen 18 grader lukker fiskeriet af hensyn til fiskene.
Høj vandtemperatur er en stor udfordring for ørred og stalling i fiskevande, hvor der praktiseres catch & release. Når vandtemperaturen stiger til over 18 grader, falder vandets evne til at indeholde ilt, samtidig med at fiskenes stofskifte øges. Det betyder, at fiskene har et større behov for ilt, netop når der er mindre til rådighed.
Under en fight ophobes der desuden mælkesyre i musklerne, og fisken bruger tid og energi på at komme sig. I varmt vand tager denne restitution længere tid, fordi iltmanglen gør det vanskeligere at nedbryde mælkesyren og genoprette den normale fysiologi. Resultatet er øget stress, svækkelse og en markant større risiko for, at fisken dør, selv om den umiddelbart svømmer væk efter genudsætningen.
Derfor vælger mange lystfiskere helt at indstille fiskeriet eller begrænse det kraftigt, når vandtemperaturen overstiger 18-20 grader. Det er en vigtig del af et ansvarligt catch & release-fiskeri.
Gennemstegte
Vi lagde fra land ved 10-tiden og vendte tilbage til fiskecampen lidt før klokken otte om aftenen. Solen havde, trods rigelige mængder solcreme, sat sine tydelige spor.
Vi var godt gennemstegte, trætte på den gode måde og mætte efter Rune og Lars' bøffer og pølser, som blev tilberedt på gasblusset ved elvebredden.
Det blev ikke dagen med de mange fisk. Til gengæld blev det en af de dage, der bliver hængende lidt længere end antallet af fangster. En dag, hvor jeg sammen med gamle venner drev stille ned ad Renas klare strøm, mens samtaler om venner, fluer og fisk gled lige så ubesværet som elven. En dag med den særlige ro, som kun en lang sommerdag ved vandet kan give.
For øvrigt havde Lars en helt, eller sik om man vil, med hjem til Anita, som båden er opkaldt efter.
Vi er gået i land for at spise og strække ben. Udsigten fejler heller ikke noget!
Læs mere om mine fisketure i Rena og Norge: https://brakvand.com/fisk-fangst/norge
