Torsdag den 16. juli 2026.
Norge, Rena: En varm sommerdag bød på badetur, kølige nætter, helt, vanskelige ørreder og smukke stallinger og håbet om, at det kommende vejrskifte redder elven for endnu en lukning.
Fiskeri formiddag og aften
Sommeren holder fortsat elven i et truende fast greb.
De høje temperaturer har sat både fisk og fiskere på prøve.
Onsdag besluttede jeg derfor at tage en velfortjent varmefridag.
Her gik turen i stedet op til fjeldsøen bag fiskecampen, hvor det lune vand var en tiltrængt kontrast til den overophedede elvdal.
Sammen med et par håndfulde lokale blev det til en rolig badetur i søen hvor jeg tidligere også har fisket aborre.
Vandtemperaturen er stadig den store bekymring
Det sidste årti har Rena været ramt af høje vandtemperaturer. Fiskeriet blev lukket i både 2018 og 2025, og også i år er vi faretruende tæt på en gentagelse.
Heldigvis har kølige nætter og udsigten til et vejrskifte gjort forskellen. Det ser ud til, at vi får lov til at fortsætte fiskeriet, men situationen minder os om, hvor sårbart et fantastisk fiskevand som Rena egentlig er.
En stille formiddag på elven
Efter en god nats søvn og den obligatoriske morgenkaffe satte jeg syvtiden kursen mod Strømstad, hvor min trofaste Anderson Mosqeeto blev søsat.
Vandstanden var fortsat lav og faldende, og vandtemperaturen målte 17,5 grader. Ikke alarmerende, men høj nok til, at man hele tiden holder øje.
Dagen begyndte fint med en mindre ørred på tørfluen. Senere fulgte et par artsfæller, og et par flotte stallinger lod sig også friste til en hurtig tur i nettet.
Vak'ene var ikke talrige, men de var villige nok til at holde optimismen levende.

På turen fisk jeg også hils på bæveren.

Vandstanden er igen faldet og sandrevlen som jeg normalt kan sejle over er fritlagt.
Badetur og middagslur
Ved Holmen lagde jeg båden for anker og gik op til Fiskecampen.
Planen var allerede lagt: en pause midt på dagen og en ny satsning om aftenen, når temperaturen forhåbentlig faldt lidt.
Min min skulle hentes ved Strømstad - tak til Rune Hansen for et lift.
Jeg kørte herfra staks tilbage til badesøen hvor det blev til endnu en forfriskende dukkert og en velfortjent middagslur i mit rum på Fiskecampen.
Det er en luksus, som lange sommerdage giver mulighed for.
Aftenens vak
Efter aftensmaden med kylling, kartofler og grøntsager gik turen igen mod elven.
Fiskede både opstrøms og nedstrøms Deset Bro.
Først omkring klokken ni begyndte de regelmæssige vak.
Heltene/sik’en var de mest stabile, og det lykkedes at lande og genudsætte tre smukke fisk med en lille mund.
Ørrederne viste sig langt mere lunefulde.
Den lave vandstand og den høje grøde gjorde præsentationen vanskelige, og flere fisk fandt hurtigt vej ind i grøden efter hugget.
Et par mindre ørreder kom dog sikkert i nettet, mens et par andre slap fri i grøden.
Mærkeligt nok så jeg ingen stallinger.
Lidt før midnat pakkede jeg sammen. Luften var stadig tæt på 20 grader, og mørket kom aldrig rigtigt.
Nu håber jeg blot på vejrskifte med mere normal sommertemperatur og nedbør.
Læs mere om mine fisketure i Rena og Norge: https://brakvand.com/fisk-fangst/norge

Fiskede lidt på den smukke helt/sik. I dag slap den smukke velsmagende fisk fra rygeovenen.

På aftenens tur måtte jeg sige "farvel og på gensyn" til et par ørreder som jeg ikke kunne holde fri af grøden.
Lav vandstand og høj grøde.






