danlendenosv

Kik forbi min opdaterede side om geddefluefiskeri Naphans.dk

Formiddag mellem bygerne

Søndag den 18. september 2022.220918 randers fjord udbyhoj morgen

Randers Fjord, Udbyhøj: Ankom i god tid og kunne nyde udsigten ud over fjordmundingen mens jeg pumpede både og klargjorde grejet.

En makrel og lidt småørreder

Vandet var stigende og vandstanden høj da jeg søsatte ved Udbyhøj Nord. 

Mens jeg klargjorde båden kunne jeg se en flok makreller der jagede hidsigt. Småsildene, tror jeg det var sprang for livet for at undgå at ende i makrelmaverne. 

Satte en streamer på forfanget og roede ud til området blot for at konstatere at jagten var overstået for denne gang.

Havde en aftale med Henrik Minor Vedel der som aftalt dukkede op ved ni-tiden. Dejligt med kaffe og et frisksmurt rundstykke - tak!

Fortsatte fiskeriet i et område, hvor det primært var lidt småørreder og et par makreller, der viste sig. 

Prøvede med en skumflue, mens Henrik Minor Vedel fortsatte med en lille streamer på forfanget. 

Vi fik begge fisk, og jeg kunne udover en llille makrel kroge en mindre ørred. De større ørreder så vi ikke noget til. 

Hvor er multerne og hvad er der blevet af de før så talrige skrubber? 

Vi er en del der mindes de gode og ikke så gamle dage, hvor vi på en septemberdag som i dag kunne fiske efter multer, der bevægede sig rundt i fjorden i store flokke....

I år har jeg ikke set en eneste multe og sidste år blev det kun til et par enkelte. År for år er der blevet færre af de lagsomt voksende multer. Det er ikke kun i Randers Fjord, at multen er forsvundet. Det gælder stort set alle steder. 

Er overbevist om at det var grådighed og dumhed der blev multens skæbne. Over alt blev der redksbabfisket intensivt efter multerne der indbragte en god kilopris. Fiske trykket var langt højere end multerne der kunne blive 20 - 30 år gamle, kunne holde til. 

Du kan læse mere om mine multer her: Multer på flue  Multetips

En anden fiskeart vi savner er skrubben, som tidligere blev fanget i stort antal i hele fjorden. 

Hvad der hovedårsagen til at skrubberne er forsvundet er ikke helt fastlagt, men mon det er en tilfældighed, at nedgangen for skrubberne og andre fjordfisk er sket i samme periode som skarvantallet er mange doblet. 

På dagens tur så vi, at der på fjordbundet er masser af liv i form af orm, muslinger, snegle, kutinge og fjordrejer. Mad til rovfiskene er der nok af!

220918 randers fjord udbyhoj uvejr

Henrik Minor Vedel fisker over og omkring revene nord for havne. I baggrunden kunne vi se lun og høre torden.

220918 randers fjord udbyhoj mong beer

Både syd og nord for fjordmundingen rasede vejrguderne. Vi kunne nyde formiddagen og det fine septembervejr i "hullet".

220918 randers fjord udbyhoj rejer kutlinge

Et kik under vandet afsløre en stor mængde fjordrejer og kutlinge. Skrubberne som tidligere var talrige i fjorden, ser vi ikke noget til.

© 2021 - brakvand - CVR 38707108 -Henrik Leth - Skytten 118 - DK8920 Randers