Lørdag den 12. september 2026.
Randers Fjord, Udbyhøj: Jeg valgte fjorden frem for Aalborg og fandt hornfisk, en lille ørred og en ubeslutsom følger, inden regnen kom og Liverpool ventede.
Mange fiskere, faldende vand, hornfisk og en lille ørred
I stedet for at køre til Aalborg og Socialdemokraternes årsmøde valgte jeg denne dag at sætte kursen mod Udbyhøj. Man kan jo ikke både diskutere grøn politik og fiske efter velnærede sensommerørreder på samme tid. Eller måske kan man faktisk godt?
Da jeg ankom, stod vandstanden på sit højeste. Men det varede ikke længe, før vandet begyndte at falde, og strømmen tog gevaldigt fat.
Gammeldybet nord for havnen er ofte et godt bud, men denne gang var jeg langt fra alene. Fire andre lystfiskere stod der allerede i håbet på det store bid. Ved Råby Pumpehuset mødte jeg endnu en stangsvinger, og på campingstrækningen faldt jeg i snak med en anden fisker.
Det viste sig, at der blev afholdt fiskekonkurrence. Så var mysteriet om de mange lystfiskere opklaret. Dertil kom en hel del både, så fjorden var tydeligvis et populært sted at være denne dag.
Jeg valgte derfor strækningen mellem Pumpehuset ved Råby og Udbyhøj Lystbådehavn. Her lykkedes det mig at få et par hornfisk og en lille ørred til at tage fluen. Ikke ligefrem fjordens drømmefisk, men de sørgede da for, at jeg ikke fik en nul-tur.
En anden ørred var mere ubeslutsom. Den fulgte nysgerrigt efter fluen et par gange, men kunne åbenbart ikke bestemme sig for, om den skulle tage det sidste skridt og bide på. Det er den slags fisk, der kan drive en fluefisker en smule til vanvid. Men samtidig er det netop den slags situationer, der gør fiskeriet spændende. Man ved jo aldrig, om næste kast, måske en ny flue bliver det, der udløser hugget.
Vejrskifte
Imens kunne jeg se regnvejret nærme sig fra sydvest. Vinden tiltog også, og fjorden begyndte efterhånden at vise tænder. Jeg valgte derfor at pakke sammen, mens legen stadig var god, og nåede heldigvis hjem, inden regnen for alvor satte ind.
Dermed blev det en ganske perfekt dag: Først nogle timer med fluestang og fjordvand, derefter hjemme på Skytten i god tid til Liverpool-kampen i sofaen sammen med min nabo. Man skal jo prioritere sine fornøjelser fornuftigt.
Og selv om jeg ikke kom til Aalborg, var det glædeligt at høre, at årsmødet bakker op om den grønne dagsorden. Et bedre vandmiljø, mindre kvælstof og flere fisk er bestemt også noget, jeg modsat de demonstrerende landmænd fra Bæredygtigt Landbrug, gerne skriver under på.
Så måske var Udbyhøj alligevel ikke så langt fra Aalborg, når det kommer til stykket.
Pumpehuset ved Råby. Bag digerne ligger et stort område med gammel fjordbund, som i dag dyrkes intensivt med gødning og pesticider. Gennem omkring 20 kilometer kanaler og et utal af dræn pumpes store mængder næringsrigt vand direkte ud i fjorden.
Hvis vi både vil forbedre fjordmiljøet og mindske risikoen for oversvømmelser, er det oplagt at fjerne digerne og lade de oprindelige strandenge vende tilbage. Det ville være naturgenopretning med dobbelt effekt.
Kabelfærgen bliver trukket af el-drevne motorer og overfarten vare et par minutter. På en dag, hvor der er god fart i vandet nyder jeg også godt af den elektriske motor.
Fra arkivet. Fra en forårstur på Stenrevet i 1991. Mine neopren waders fik jeg hjem fra Cabelas i USA allerede i 1986. De blev bestilt og betalt via en telefax og leveret i receptionen på min arbejdsplads Gerni af en uniformeret mand fra UPS.
