Randers Fjord, Udbyhøj

Da vi satte i vandet ved firetiden, var et par flyderingsfiskere allerede igang!
Morgenholdet
Peter Albertsen og Lars Kristiansen var friske på en morgentur i ydrefjorden. Vi skulle følge den udadgående strøm og selvfølgelig fiske på vej ud af fjorden.
Jeg valgte at blive på den nordlige side, mens Lars og Peter valgte at krydse sejlrenden og fiske sydsiden.
Havde i andet kast en lille ørred på fluen som dog røg af. Mærkede også snart det velkendte pilleri fra hornfiskene.
Skulle dog helt ud til Pollen før der igen var ørred. Tror jeg så en enkelt eller to muliter på vejen.... Desværre var der ingen der viste interesse for det tang og andre godbider, der havde samlet sig i det rolige vand som findes lige før vi når Sømærket og Pollen.
Drev med den rimeligt kraftige udadgående strøm og fiskede kanten af sejrenden, hvor det blev til endnu en ørred og et par mindre hornfisk. Kunne nyde synet af ternene der havde gang i at fiske morgenmad til deres sultne under i rederne inde på land. Utroligt som de med stor præsion kan dykke, for at komme op med en lille fisk eller en fjordreje i næppet!