danlendeitjanoessv

0
0
0
s2sdefault

Tordag den 12. november 2020. 201112 naturpark biodiversitet

Naturen er presset fra mange sider. Landbruget fylder meget, men også vejanlæg og bebyggelse fylder godt op i landskabet. Skal der fortsat være plads til fugle, insekter, sommerfugle, et rigt planteliv og skal nedgangen i biodiversiteten stoppes, er det en god i de med mere natur og urørt skov.

Debat

Borgerligheden, repræsenteret af Frank Nørgaard, (DF), Jens Peter Hansen, (V), Cristian Brøns (V) og Daniel Madie (K), har besøgt Fussingø Skoven for at mødes med en gruppe borgere. 

Jeg kan forstå, at Blå Bloks ambitionsniveau, når det gælder vild natur og biodiversitet, strækker sig til mountainbikes og rideheste, mens insekter, fugleliv, vilde dyr og planter nedprioriteres. Samtidig aner man den gængse populistiske tilgang og muligheden for at score stemmer på et kortsigtet ønske om at bevare Fussingø Statsskovdistrikt som en forlystelsespark fremfor at benytte lejligheden til omsider at lade naturen komme i første række. Det vil vi alle i øvrigt profitere af på længere sigt! 

Sagen er nemlig, at i Danmark er over 60 procent af arealet opdyrket – det meste meget intensivt! Naturen er trængt fra alle sider, og art efter art uddør eller forsvinder. Det er fakta!

Vi har ikke brug for en større "Doktorpark" i vores område, men brug for en natur der kan gro op, og blive nedbrudt, som det nu engang er naturens orden.  Biodiversiteten skal øges – den skal ikke indskrænkes! Kort sagt, der er brug for mere plads til naturen på naturens betingelser. 

Med nationalparkerne skal vi bidrage til, at de næste generationer også kan opleve en rig, spændende og mangfoldig natur. Og her er videnskaben klar: Vores natur har brug for plads til, at den kan være sig selv.

201112 naturpark borgerligheden