Vejret   Tidevand    Vandtemperatur   Søsætning          

Enig, uenig eller har du en kommentar?

Giv gerne en tilbagemelding!

danlendenosv

Fakta om skarven

Lørdag den 24. december 2022.221224 skarv randers havnI vinterhalvåret er skarven den mest almindelige fugl i den indre del af Randers Fjord og Gudenåen. I det bynære område har skarven ingen fjender og der har tidligre været rigeligt med føde.

Fisk eller fugl?

Der findes to slags skarv i Europa. Storskarv og mellemskarv. 

Den første yngler ikke i DK,  men oppe langs Norges kyst og i den engelske kanal. 

Storskarv yngler ikke i træer. Mellemskarv har altid ynglet på landjord og i træer. 

Fra kyst og fjord til vandløb og søer

I Danmark havde man for 15-17 år siden meget få observationer af skarv der søgte føde i søer og vandløb. 

For 15-20 år siden var fødegrundlaget på kysten større og mere varieret hvilket resulterede i antal skarv kolonier.  Føderigeligheden resulterede i meget store, men til gengæld færre kolonier hvor der blev produceret 2,8 unge pr kuld, (3-5 æg). Men grundet  manglende føde faldt dette til 0,8 unge pr kuld i en række kolonier (eksempelvis fra Vorsø). 

Idag er der mange flere kolonier (85-95) også ved ferskvand. Eksempelvis ved Hald Sø og Fill Sø. 

Om vinteren fourager skarven ganske ofte i de store søer. Især på Sjælland, men også Mossø i Jylland, hvor der pt er ca 650 skarver.

Kommer der frost og is, søger skarverne til vandløbene, der er isfrit.

Mønsteret er ganske det samme i Sverige og Norge, hvor skarver i stigende omfang er søgt mod søer og vandløb. I Tyskland var skarven fåtallig for 10-15 år siden, men idag kommer der mange trækfugle. Især i Bayern er der mange fugle på træk. 

Samme mønster i Tjekkiet, Polen, Frankrig m.fl. Hvor der er mange fugle i søer med opdræt af karper. 

Hvad angår fødegrundlaget, så er der utallige observationer af, at ganske store flokke skarv fisker et vandløb i nogle dage, og når der ikke er mange fisk tilbage, flyver flokken videre til andet vandløb. Dette har vi også set i øvre Gudenå, hvor en ganske stor flok på omkring 600 skarv fiskede et stræk på 4-6 kilometer. Bagefter var der stort set ikke en fisk tilbage. 

Især stallingerne, som er en flokfisk, står ofte i store stimer om vinteren. Her har skarven let ved, at opfiske mange fisk på kort tid (ingen grøde til skjul). Også helten var en eftertragtet fisk for skraven. (Helten er stort set forsvundet fra vores vande).

Man ved også fra undersøgelser i danmark (øresten fra gylp), at skarven spiser rigtig mange aborre. Ligeledes er der også observationer fra Viborg søerne, hvor små sandarter oftest var at finde på menuen. 

221224 skarv tree gudenaa

Også  den bynære del af Gudenåen huser en stor mængde skarv der fouragere i åen det meste af året. 

Også glad for fladfisk

I saltvand spiser skarven stort set alt der kan svømme. Især små fladfisk er den glade for. DTU undersøgelser fra Aalborg Bugt (kæmpe område) viser, at skarv spiste cirka 80% af alle små skrubber. I Ringkøbing Fjord viste en anden undersøgelse, at skarv spiste cirka 1,4 milioner skrubbeyngel, om året!

En effektiv fisker

Skarven er en fantastisk fugl. Helt ufattelig effektiv som fisker. Den kan blive gammel, op til 15-18 år, den spiser, sin størrelse til trods, rigtig meget mad. Har den unger er det minimum  900 gram fisk om dagen og om vinteren når det er koldt, ca 500 gram. 

Men det er værd at bemærke, at dette er MINIMUM for overlevelse, og er der mere mad, spiser den meget mere. Havørreder, gedder op til 40- 50 cm er helt almindelig størrelse for byttefisk.

Dette med prædation  på truede fiskearter jo faktisk ikke skarvens skyld, den gør bare som den altid har gjort. Spiser så mange fisk som den magter og får så mange unger som muligt. 

Ubalance

Der er blot ubalance i vores vandmiljø. Få fisk og dårlig vandmiljø. 

Problemet er blot, at nu spiser skarven truede og rødlistede fiskearter. En talrig fugl, som blev fredet i sin tid, spiser alt inklusiv fredede og rødlistede fiskearter. 

Men vi skal huske på, at selv om skarven er fredet (blev fredet i 1980 efter den næsten var udryddet), så er der ekstremt mange af dem. Cirka to millioner i EU, hvad der er et meget stort antal for en fugl der er så stor, og som er prædatorer (som andre rovfugle). 

God appetit og få fjender

Til sammenligning æder en voksen havørn, i yngleperioden, omkring et halvt kilo føde om dagen, mens den i vintermånederne, hvor den er inaktiv det meste af døgnet, kan nøjes med 200-300 gram om dagen. 

Havørne spiser yderst sjældent voksne skarv, men i visse kolonier har man observeret unge havørne der tager unger fra rederne. Modsat er der også kolonier hvor skarv og havørne lever i fredelig i sameksistens. Eksempelvis Vorsø hvor havørne har rede midt i en stor skarv koloni.

Der er også observeret, at havørnenes tilstedeværelse i kolonierne laver uro og jager de rugende skarver fra rederne, så ex måger og krager kan ødelægge æg og unger. Altså har havørnene en indflydelse på hvor mange unger der kommer fra rederne.

Det er dog kun i få skarvkolonier man har observeret fouragerende havørne og selv om havørnebestanden i danmark har været stødt stigende, har det ikke haft indflydelse på den samlede bestand af skarver i Danmark. Samme mønster ses i både Sverige og Finland.

Med andre ord, så har skarven næsten ingen fjender, ud over os mennesker. 

Der yngler ca 100-110 par havørne i Danmark mens der yngler omkring 30-32.000 par skarver. 

Udenfor yngleperioden er der store mængder skarv på træk fra de øvrige nordiske lande. Det varierer, men der har fra DOF været nævnt 250-300.000 skarver i Danmark i vinterperioden.

Læs også:

Hvad bliver der af ørrederne? 

Fisk er blevet en sjældenhed

Genskab livet i fjorden!

221224 skarv drb lystboat

Skarven ynder at raste ved Dronningborg Lystbådehavn. Ofte er der to skarv på hver pæl.

Sakset fra facebook og bearbejdet. Foto: Henrik Leth 

Enig, uenig eller har du en kommentar?

Giv gerne en tilbagemelding!

No comments

Lignende artikler:

© 2021 - brakvand - CVR 38707108 -Henrik Leth - Skytten 118 - DK8920 Randers