Nordic Waste: Gode spørgsmål - forkerte svar!

Mandag den 1. januar 2024.240101 nordic waste anker bojeEn kastastrofe for fauna, miljø og sundhed: Allerede først på året stillede bl.a. byrådsmedlem Anker Boje (S) spørgsmål til miljøgodkendelsen og driften hos Nordic Waste.

En forudsigelig miljøkatastrofe

Sidste år i januar konstaterede vi at der løb forurenet vand fra Nordic Waste direkte ud i Allingeåen. Forureningen blev anmeldt til kommunen som er myndigheden, og som har givet tilladelsen, bl.a. miljøgodlendelsen,  til virksomhedens drift. Vi var også flere der var bekymrede og forudså, at de store mængder forurenet jord og mikrofiller der blev læsset af på lerbakken ved Nordic Waste, kunne resultere i jordskred. Dette ikke mindst fordi området tidligere har været klassificeret og oplevet som ustabilt.

240101 nordic waste landslide

Tonsvis af forurenet jord har sat sig i bevægelse, mens gravemaskiner og mandskab kæmper for at undgå yderligere forurening af Allingeåen.  

Spørgsmål om geologi

Har samlet nogle af de sprøgsmål og svar fra forvaltningen fra første halvår af 2023. 

Spørgsmål: Udover lerlagets tykkelse, er der i miljøgodkendelsen foretaget en geologisk risiko vurdering med henblik på jordskred?  

Spørgsmål: Hvorledes sikres der i mod store jordskred ned mod Ølst by af den løse, porøse og til tider gennemvædede jord der placeres i den gamle lergrav af Nordic Waste?

Svar: "Det forvaltningens vurdering, at lokaliseringen af virksomheden og dens aktiviteter ikke giver anledning til en risiko for en grundvandsforurening eller risiko for drikkevandet"....

Og "ud fra de højdekurver, der er tilgængelige i cb-kort, (Cirkulations-og Befæstelseskort) er der ikke umiddelbart en risiko for at et jordskred vil ”løbe” i retning af Ølst by. Det er forvaltningens vurdering at risikoen for jordskred er meget beskeden og dertil kommer, at der er betydelige ”urørte” områder mellem Nordic Waste lokaliteten og Ølst by".

Alling Å og overfladevand

Spørgsmål: Området er i følge virksomheden hjemmesiden 90 ha.  Hvordan vil man sikre, at store mængder regnvand der falder område og som kommer i kontakt med forurenet jord ikke udledes i Alling Åen? 

Spørgsmål: Er der beregninger på mængden af vand der i forskellige situationer skal renses, udledes eller deponeres?

Spørgsmål: Foreligger der en gennemarbejdet vandvandrings model for lergraven, hvor Nordic Waste deponerer 600.000 tons mere eller mindre forurenet jord i Ølst? 

Spørgsmål: Det bliver oplyst at det forurenede vand renses i et kulfilteranlæg. Er der en beregning af anlæggets kapacitet og er der krav til måling af det vand, der efter en rensning i anlægget udledes til Alling Åen? I givet fald ønsket oplyst hvor ofte der foretages målinger og hvad der analyseres for. 

Svar: "Grundlaget for miljøreguleringen af vand fra virksomheden er jf miljølovgivningen, at vandvejene inde på virksomheden er virksomhedens ansvar.  Miljømyndigheden skal sikre, at der ikke udledes forurenet vand til omgivelserne. Det er derfor, at fokus fra forvaltningen har været på at sikre, at der ikke kan ske en forurening af Alling Å".

Og videre "da virksomhedens efterbehandlingen af arealer medfører, at terrænet inden på virksomhedens ”produktionsareal” langsomt ændrer sig, vil en detaljeret kortlægning af de interne vandveje ikke give et retvisende billede af vandvejene. Forvaltningen fastsætter derfor i tilladelsen at virksomheden løbende skal sikre, at overfladevand altid ledes til bundfældningsbassiner og rensningen".

"Randers Kommune har den 13. december 2018 givet tilladelse til udledning af overfladevand efter rensning i bassiner. Virksomheden tog i december 2019 en prøve af overfladevandet. Der blev konstateret overskridelse på flere parametre. Virksomheden etablerede derfor i foråret 2020 et sand-og kulfilter-anlæg til rensning af overfladevandet".

"Det er krav i den meddelte tilladelse, at det udledte vand skal være så rent, at ingen vandorganismer kan påvirkes. Dette krav er begrundet EU's habitat direktiv og vandrammedirektivet".

Tungmetaller

Frivilige foretog en faunaundersøfelse efter det blev afsløret, at der løb forurenet vand fra Nordic Waste direkte ud i Allingeåen. Undersøgelsen viste bl.a., at der nedstrøms Nordic Waste ikke fandtes tangloppe (gammarus). Der var ikke flertal i byrådet for at pålægge forvaltningen at følge op på disse undersøgelser der koster få tusinde kroner. I stedet blev faunaproblematiken besvaret som følgende:

Forskelle i koncentration af kobber opstrøms og nedstrøms virksomhedens udledning kan ikke forklares af de tilladte udledninger. Forskellene mellem opstrøms og nedstrøms vurderes at være begrundet i en historisk belastning af åen fra tidligere aktiviteter på Nordic Waste området, idet metaller herunder bla. Kobber kan bindes til organisk materiale". Altså en gammel forureningssag, uden det er undersøgt!

Og videre. "Alt overfladevand ved Nordic Waste ledes ifølge tilladelsen til rensning i sand-og kulfilter inden udledning til Alling Å. Der er krav om, at overfladevand analyseres for bl.a. en række tungmetaller, herunder kobber.  Kobberindholdet i udledningen fra Nordic Waste før etablering af renseanlæg lå på 12 µg/l."

"Efter etablering af renseanlæg er niveauet 1,5 og 5,6 µg/l. og 14ug/l (udtaget i 2021, 2022 og 2023). Grænseværdien er i udledningstilladelsen sat til 1 µg/l."

I dialog med Nordic Waste 

Det fremgåt også, at "den manglende overholdelse af tilladelsen indebærer, at forvaltningen håndhæver forholdet overfor virksomheden og er i dialog med virksomheden om en løsning af problemet". Stadig uden at tage faunaprøver. 

Dert oplyses så, "at virksomheden på baggrund af dialogen har besluttet at slukke rensningsanlægget og stoppe alt udledning af vand til åen".

Istedet for rensning er det nu aftalt, at "alt vand derfor opsamles på grunden ved hjælp af slamsugere og efterfølgende flyttes  til et andet bassin på pladsen, når det eksisterende rensebassin er fyldt. Dette fortsætter indtil der foreligger en opdateret udledningstilladelse fra Randers kommune", lyder det i besvarelsen til byrådet.

240101 nordic waste fauna test

Med et net fiskes der smådyr op fra Allingeåen. Sammensætningen og antallet af insektlarver m.v. fortæller om vandløbets sundhedstilstand. Læs mere her: Spørgsmål om Nordic Waste

Spørgsmål: Hvorledes agter Randers Kommune fremover at kontrollere Nordic Waste udledningers påvirkning af faunaen i Alling Å?

"Der gennemføres af forvaltningen hyppige fysiske tilsyn på virksomheden, som i dag samtidig med at risikoen for forurening af åen minimeres yderligere ved at forhindre muligheden for en løbende udledning fra virksomheden af vand". Fortsat ingen faunaprøver eller kemiske analyser. 

"I dialogen med virksomheden har den oplyst, at de fremtidige vandbehov gør, at virksomheden fra 2023 ønsker at recirkulere alt vand indenfor virksomhedens område og anvende vandet i deres produktionsprocesser målrettet rensning af forurenet jord".

Og videre, betyder det, "at virksomheden indenfor kort tid forventes meddelt en ny udledningstilladelse som ikke giver mulighed for en udledning af vand fra virksomheden til Alling Å.

Og skulle det blive nødvendigt at aflede vand til Alling Å fra virksomheden, vil det ske via ovennævnte rent vandskammer og i overensstemmelse med den særskilte godkendelse fra Randers Kommune". 

240101 nordic waste gravemaskiner

Der arbejdes i døgdrift for mindske forureningen.

Jord - spørgsmål om forureningsgrad

Foretages der af kommunen eller andre eksterne kontrolprøver af det jord, der leveres til Nordic Waste?

Agter Randers Kommune fremover at lade foretage stikprøvekontroller ang forureningsgraden på det jord, der tilføres Nordic Waste?

"Af svaret fremgår det at der føres jævnligt tilsyn med jord losset på Randers Havn og at Nordic Waste fremover pålægges at informere tilsynet ved skibsanløb med jord, for at give mulighed for ”straks håndhævelse”.

Og videre, at "al jord som stammer fra Randers Kommune og som modtages af Nordic Waste er blevet anvist af Randers Kommune. Jord er derfor enten kontrolleret ved analyser foretaget på certificerede laboratorier eller anvist ud fra områdeklassificeringen, inden de enkelte jordpartier leveres til Nordic Waste. Analyseresultater vurderes i forhold til vilkårene formuleret i virksomhedens miljøgodkendelse".

Og at, "al importeret jord er analyseret og kontrolleret af Randers Kommune inden det lastes ved leverandør.  Jorden anvises først efter kontrol af data. Efter anvisning lastes jorden og leveres til Nordic Waste".

Og videre. at jord fra øvrige kommuner kontrolleres af afsender kommunen i henhold til gældende lovgivning på området. Randers Kommune kontroller ved stikprøver jf. vilkår i miljøgodkendlesen, at virksomheden opbevare dokumentation for det modtagne jord.

Ligeledes oplyses det, at der føres tilsyn med overholdelse af vilkår omkring bl.a. jorden 5-6 gange årligt.

Derudover fremgår det, at "Forvaltningen har adgang til jordanalyser for alt jord modtaget på Nordic Waste. Randers Kommune får på forlangende alle analyser udleveret. Da der er tale om meget store datamængder gøres dette som stikprøvekontrol. Randers Kommune ligger inde med fuld dokumentation for kalenderåret 2022 og kan få alle data. Da datamængderne er meget omfattende anbefales byrådets medlemmer at besøge forvaltningen for at få adgang til denne dokumentation, hvis den ønskes". 

Hvis dette er korrekt, hvorfor er der så ikke oplyst hvad Mikrofilleren med flyveaske indeholder ?

 Spørgsmål: Skal alt jord der kommer til Nordic Waste renses?

 Nej, Jord med stort indhold af ler og lettere forurenet vil ikke blive renset. Det vil blive nyttiggjort i jordtippen til reetablering af området, lyder det i besvarelsen til byrådet.

Hvilket krav er der til rensning af jord, der ankommer til Nordic Waste?

Svaret lyder: "For at jord kan betegnes som renset skal det kunne genanvendes. Randers Kommune modtager løbende dokumentation af renset jord til genanvendelse. Hvis forurenet jord ikke kan renses så det kan genanvendes må jorden ikke fortsat opbevares på Nordic Waste". 

Hvordan harmonere dette med de prøver der måtte være taget?

Spørgsmål: Er der forskel på, hvordan Nordic Waste skal bearbejde de forskellige klassificeret jordtyper? Og hvordan det skal bearbejdes/renses inden det må puttes i “hullet”?

Svaret lyder: "I miljøgodkendelsen gives virksomheden mulighed for at rense jord. Hvordan dette sker bestemmer virksomheden. Når jorden er renset må det ikke nyttiggøres i jordtippen, hvis det er rent nok til at erstatte primære råstoffer. Er dette tilfældet skal det rensede jord genanvendes udenfor virksomheden. Rensning af jord og gensælg til genanvendelse andet sted er en del af virksomhedens forretningskoncept". 

Spørgsmål: Må urenset jord bare fyldes i hullet uden en rensning? 

Svar: "Hvis der er tale om ren elle lettere forurenet jord; ja. Men jorden er analyseret og dokumenteret inden nyttiggørelsen. Opfyldningen af hullet er klassificeret som en nyttiggørelse da bakken herved reetableres".

Spørgsmål: Hvor meget forurenet jord må Nordic Waste modtage samlet set ?

Her oplyses det at "Virksomheden må modtage 7.2 Millioner m3 jord i alt.

Spørgsmål: Hvor meget jord i de forskellige klassificeringer må Nordic Waste modtage ?

Svar: "Dette er ikke fastsat i Miljøgodkendelsen da godkendelsen sikre, at miljøbelastningen på omgivelserne ikke afhænger af hvilken jordtyper der modtages af virksomheden.

Der blev sagt fra Nordic Waste, at de ikke var deponi, hvilket fremgik af deres slides.

Nordic Waste har overtaget en ejendom hvor der efter endt råstofgravning er en retableringsforpligtigelse. Derfor kan virksomheden nyttiggøre ren jord og lettere forurenet jord. Råstofmyndigheden i Region Midt har meddelt en § 52 tilladelse til denne praksis."

Spørgsmål: Er blevet oplyst om at lastbiler kører direkte op i “hullet” og tipper jord af, som bliver Bulldåset ud med det samme. Er det ikke deponi når jorden ikke renses?

Svar: "Det vil være helt ok når der er tale om ren jord og lettere forurenet jord, der er analyseret og dokumenteret at overholde de i godkendelsen fastsatte krav værdier til maks indholdet af forurenede stoffer.

Spørgsmål: Der blev redegjort for at alt vand skal holdes på egen grund, men hvordan vil man gøre det med de topografiske forhold og strømningsveje?

Svar: Vand på overfladen vil naturligt løbe mod AllingÅ eller Århusvej og grøft med udledning til Alling Å.

Læs mere her: 

Nordic Waste: Det hvide bjerg - sundhed og miljø!

Opdateres: Nordic Waste - de mange spørgsmål og de få svar!

Nordic Waste: Ubesvarede spørgsmål og hvad med regningen?

Nordic Waste: Ubesvarede spørgsmål og hvad med regningen?

Jordskred, forurening og politianmeldelse!

Lignende artikler:

© 2023 - brakvand.dk - Henrik Leth - Skytten 118 - DK-8920 Randers