Torsdag den 24. april 2025. 
Gudenåen og NORLYS: Der var på repræsentantskabet ikke flertal for at NORLYS skal indgå i et positivt samarbejde for at genskabe Gudenåen i den oprindelige å-dal.'
Taler og afstemninger
Niels Kristian Nielsen fra Langå brugte sine tre minutter til at argumentere for forslaget.
Jeg benyttede bl.a. min taletid til at sige følgende: "Tange Sø, som mange betragter som et lokalt aktiv, markerer desværre også en barriere for den naturlige biodiversitet. Det er ikke blot en udfordring for det lokale økosystem; det hindrer også vandrefisk, der skal kunne bevæge sig frit mellem deres gyde- og opvækstområder.
Især truede arter som ål, ørred og laks lider under de forhold, der skabes af Gudenåcentralens dæmning og turbiner.
Vi må også være opmærksomme på de dyre og ofte ineffektive alternativer, som omløbsstryg, ikke kan sikre en god økologisk tilstand i Tange Å. Dette har både professor Stiig Markag og trepartminister Jeppe Brus sagt. På baggrund af dette risikerer Norlys at blive part i en sag ved EU-domstolen.
Lad os ikke glemme, at den kunstige opstemning er forældet og kan udgøre en potentiel sikkerhedsrisiko for området omkring os.
Ved at fokusere på genopretningen af Ådalen kan vi tage et stort skridt mod at skabe et unikt naturområde, som ikke blot gavner biodiversiteten, men også styrker vores forpligtelse til miljømæssig bæredygtighed.
Som ansvarlige aktører i energisektoren har Norlys forpligtelsen til at prioritere bæredygtige løsninger, der støtter både vores fællesskab og naturen.
Lad os sammen arbejde mod en fremtid, hvor vores aktiviteter og investeringer er til glæde for både mennesker og det miljø, vi lever i".
Efterfølgende blev bestyrelsesflertallets indtilling forelagt - altså at der ikke var flertal i bestyrelsen for forslaget
Som forventet kunne vi ikke mobilisere et flertal. 67 repræsentantskabsmedlemmer kunne dog stemme for en fritløbvende Gudenå.
Planchen er produceret af vildgudenå.dk og illustrere hvorledes åen kunne løbe i den genskabte Gudenådal opstrøms Tangeværket.
"Et samfund skal hele tiden ændres for at blive bedre.”
Med afsæt i denne enkle, men dybt visionære sætning, bleb der fremsat et forslag. . Forslaget handler ikke kun om lokal forandring, men om en historisk mulighed for NORLYS til at gå forrest i en grøn omstilling, hvor bæredygtighed og biodiversitet bliver fundamentet for fremtidens samfund – og Norlys' rolle i det.
Gudenåen før mennesket greb ind – og hvordan vi bringer den tilbage
Tange Sø er et resultat af menneskets indgriben i naturens kredsløb for over 100 år siden. Dengang var opstemningen ved Tange et udtryk for fremskridt, men i dag står det klart, at både klimaet og biodiversiteten lider under denne kunstige barriere i Danmarks længste å.
Forestil dig i stedet en genskabt Gudenådal – et levende landskab med strømmende, iltrigt vand, grusbanker, skjulesteder og en rigdom af planter, fisk og insekter. Et stykke natur, der kunne konkurrere med de smukkeste nationalparker i Europa.
Norlys har nu chancen for at være med til at realisere denne vision og bidrage til Danmarks mest ambitiøse naturgenopretning.
Forslaget
"NORLYS forpligter sig til aktivt og positivt at samarbejde med Regeringen, Den Grønne Trepart, Gudenå-kommunerne og øvrige offentlige myndigheder med henblik på genetablering af Gudenådalen under Tange Sø – som den formentlig så ud, før mennesket greb ind i det naturlige å-løb.
NORLYS opfordres til at profilere sig som et ægte bæredygtigt energiselskab og etablere et oplevelsescenter, måske kaldet NORLYS Biodiversitetspark og Energimuseum, som kan tiltrække hundredtusindvis af besøgende."
Oversvømmelser
Gudenåcentralen er i dag ikke længere den fremsynede løsning, den var i 1920. Med moderne, vedvarende energikilder er det nu både teknologisk og samfundsmæssigt muligt – og nødvendigt – at fjerne opstemningen og genoprette naturens kredsløb. Det handler ikke kun om fiskepassage eller smukke landskaber. Det handler om klimasikring af nedstrøms byer som Bjerringbro, Ulstrup, Langå og Randers, hvor oversvømmelsesrisikoen stiger år for år.
Særligt sårbart er området bag den 12 meter høje dæmning ved Tange, hvor 20 millioner kubikmeter vand truer. Med klimaforandringerne øges risikoen for ekstreme vejrhændelser, og det er ikke længere acceptabelt at håbe, at katastrofen ikke rammer.
Biodiversitetens dødvande – og muligheden for nyt liv
Gudenåcentralens turbiner slår vandrefisk ihjel, herunder den næsten uddøde europæiske ål. Laks, havørreder og mange andre arter når aldrig deres gydepladser, fordi de hindres eller ledes forkert af kunstige kanaler, der sjældent findes af fiskene.
Genskabelsen af ådalen vil ændre dette fundamentalt. Slørvinger, guldsmede og et utal af planter og smådyr vil vende tilbage.
Med NORLYS som aktiv deltager i processen, kan området forvandles til en grøn oase, et center for læring og oplevelse – et signal til verden om, at vi tager ansvar.
Historie, natur og ansvar
Vi skylder det vores børn og børnebørn at tage ansvar. Tangeværkets tid er forbi – det er tid til at se fremad. Med inspiration fra USA, hvor verdens største dæmningsfjernelse er i gang ved Klamath-floden, bør Norlys gribe muligheden og stå i spidsen for en tilsvarende dansk naturgenopretning.
En appel til handling
Dette handler ikke om at pege fingre. Det handler om at erkende, at tiden er inde til forandring. At tage ansvar for vores fælles fremtid. At sikre Norlys en rolle som et reelt grønt selskab med handling bag ordene.
Vi ved, hvad der skal til. Derfor har vi også pligt til at handle.
Gudenåen afvander et område på størrelse med Fyn, og fødes af et utal af små vandløb som kunne være produktive gydevand hvis ikke det var for spærringen ved Tange.
Driftforstyrrelser og udtørring af Gudenåen sker regelmæssigt selv om det ikke erkendes i dette svar.
Læs: Gudenåen, NORLYS og Vandføringen
NORLYS, Gudenåen og ESG
På mit spørgmål: Hvorfor er Gudenåcentralen og opstemningen af Gudenåen ikke omtalt i ESG-rapporterne fra NORLYS?
Direktør Gert Jørgensen svarede, at Gudenåen og Tange Sø ikke er væsentlige i forhold til NORLYS' forretningsområde. Mener at Tange Sø tilbageholder kvælstof og bidrager til elproduktionen, og derfor er det ikke relevant at adresseret i rapporterne(???)
Er det virkelig sandt?
Med alle de data, vi har til rådighed, taler Gert Jørgensen mod bedre vidende, og det er svært at se, hvordan man som ejer af Gudenaacentralen/Tangeværket kan ignorere de negative konsekvenser, som opstemningen har på miljøet.
Gudenåcentralen, turbinerne og spærringen og deres indvirkning på det omgivende økosystem kan ikke bare fejes væk, som om det var ikke eksisterende miljøproblemer.
Både professor Stiig Markager og trepartminister Jeppe Brus m.fl. har udtrykt at omløbsløsninger ikke løser problemerne.
Der er således et klart behov for, at NORLYS tager ansvar for at inkludere alle relevante miljømæssige konsekvenser i deres fremtidige ESG-rapporter!
Som andelshaver, er det ikke opløftende at se energiselskabet, der gerne vil have et grønt bæredygtigt image, som part i en sag ved EU domstolen.
