Onsdag den 7. maj 2025. 
NORLYS og Gudenåen: Debatten om NORLYS, Tangeværket og Gudenåen på repræsentantskabsmødet den 24. april 2025.
Resumé med fokus på fordelene ved en genskabt Gudenå: Om ESG
Debatten om genetableringen af Gudenådalen under Tange Sø blev rejst i Norlys’ repræsentantskab med fokus på ESG-ansvar (miljø, sociale forhold og god ledelse). Flere talere – bl.a. Henrik Leth og Niels Kristian Nielsen – påpegede, at Gudenaacentralens opstemning har alvorlige konsekvenser for biodiversitet og vandrefisk, og at det underminerer Norlys’ bæredygtighedsprofil. Genskabelsen af Gudenåens naturlige løb blev fremhævet som en mulighed for Norlys til at tage lederskab og fremstå som et reelt bæredygtigt energiselskab – uden greenwashing.
Forslaget omfattede et forpligtende samarbejde med myndighederne om at genskabe ådalen og muligvis etablere et oplevelsescenter og biodiversitetspark. Det blev understreget, at naturgenopretningen kunne være med til at forebygge fremtidige oversvømmelser og styrke både natur og klimaindsats. Kritikere advarede dog om lokale konsekvenser og ønskede at bevare Tangeværket som et kulturhistorisk element. Forslaget blev således et opgør mellem lokal forankring og nationalt naturhensyn – og mellem status quo og visionen om et grønnere Norlys og en fritløbende Gudenå.
Om ESG
ESG står for Environmental, Social og Governance. Det er en ramme for at vurdere virksomheders ansvarlighed inden for miljøpåvirkning, sociale forhold og god ledelse. ESG bruges af investorer og interessenter til at vurdere bæredygtighed og langsigtet risiko i forretningspraksis. Fokus er på etik, transparens og bæredygtig udvikling.
Fra debatten
Henrik Leth, Valgområde 9 - Randers/Djursland, bemærkede, at der i Bæredygtighedsrapporten ikke står nævnt den indflydelse Gudenaacentralen har på spærring af Danmarks længste vandløb, Gudenaaen. Dette har en negativ konsekvens for biodiversiteten, og opfordrede til, at Norlys fremover også tagerdette ansvar på sig i arbejdet med ESG.
Forslag - fra referatet
Pkt 8. Forslag fra Niels Kristian Nielsen m.fl.
Forpligtende samarbejde om genetablering af Gudenå-dalen under Tange Sø
Der henvises til pkt. 8b bilag 8
Dirigenten introducerede forslag og overlod dernæst ordet til forslagsstiller.
Forslagsstiller Niels Kristian Nielsen tog ordet og takkede repræsentantskabsmedlemmerne, for at de havde læst den beskedne baggrundsviden forslagsstillerne havde stillet til rådighed, set i forhold til hvor kompleks og mangfoldig den videnskabelige rapportskrivning var om dette emne.
Niels Kristian Nielsen forklarede, at når han stod på den 800 meter lange dæmning og spejdede ud over Tange Sø, så drømte han sig flere hundrede år tilbage, hvor mennesker endnu ikke havde gravet en firkantet kanal fra Silkeborg til Randers. At stå der og kigge ned på en vildt strømmende flod med store sten. Dengang myldrede det med liv i og omkring en brusende flod. I dag var vandkvaliteten langt højere ved indløbet end ved udløbet af Tange sø.
Niels Kristian Nielsen fortsatte, at han var i Repræsentantskabet for at samarbejde og det kunne han kun, hvis der var andre, der ville være med. Et mindretal i bestyrelsen ville gerne samarbejde, og det bød han velkommen. Norlys ville ved initiativet kunne markedsføre sig som en bæredygtig virksomhed uden green-washing.
Dirigenten gav ordet frit til kommentarer.
Stefan Rossel, Valgområde 8 - Silkeborg (medforslagsstiller) tog ordet og beskrev, at han på et tidspunkt var blevet gjort bekendt med, at Niels Duedahl den 22. juni 2021 havde givet et høringssvar på vegne af Norlys angående vandkvalitetsplaner omkring Gudenåen og Tange sø. Det havde været et høringssvar på seks sider. Han nævnte en kort passage:
”Norlys ser gerne, der etableres en kort faunapassage på ca. 2,4 km, der skal optimere vandringsforhold og gydemuligheder for de migrerende fiskearter”. Løsningen havde fået navnet Tangestryget og havde opbakning fra Viborg byråd.
Her havde Niels Duedahl på Norlys’ vegne givet udtryk for, hvad Norlys mente, og Stefan Rossel syntes, det var vigtigt at få taget hul på den debat. Derfor anbefalede han, at repræsentantskabet stemte for forslaget.
Dirigenten gav ordet til formand Jens Erik Platz for bestyrelsens holdning.
Jens Erik Platz kommenterede, at debatten om Tange Sø var fyldt med både mange følelser og mange hensyn, der skulle balanceres. Ligesom der også var stor politisk opmærksomhed på området.
I Norlys ønskede man samarbejdet, og selskabet gik altid konstruktivt til værks i dialogen med både ministeriet, regeringen og de relevante kommuner og så gerne en løsning, hvor man kunne bevare driften af værket og balancere de mange hensyn til natur, rekreative interesser og kultur.
Norlys betragtede Gudenaacentralen på samme måde som selskabets øvrige delejerskaber. Nemlig med et fokus på, hvordan man på allerbedste vis kunne sikre, at man bevarede værdierne bedst muligt. Samtidig ønskede Norlys naturligvis en lovlig løsning.
Et flertal i bestyrelsen mente, at forslaget ville begrænse Norlys’ handlefrihed i den fremadrettede dialog om at finde den optimale løsning omkring Gudenaacentralen.
Dirigenten takkede Jens Erik Platz og bød næste taler op på talerstolen.
Henrik Leth, Valgområde 9 - Randers/Djursland, fremførte, at den opstemte Gudenå ikke blot var en udfordring for det lokale økosystem, den hindrede også vandrefisk, der skulle kunne bevæge sig frit mellem deres gyde og opvækstområder. Især truede arter led under de forhold der var skabt af Gudenaacentralens dæmning og turbiner. Man skulle også være opmærksom på, at de dyre og ineffektive alternativer som omløbsstryg ikke kunne sikre en god økologisk tilstand i Gudenåen og slet ikke i Tange Å. Det var løsninger, der - som blandt andet professor Stig Markager og Jeppe Brus skrev i et svar - ikke ville kunne give en målopfyldelse.
Han mindede om, at den kunstige opdæmning var forældet, og at den kunne også udgøre potentiel fare for området nedstrøms ved dæmningsbrud. Ved at fokusere på en genopretning af ådalen kunne Norlys tage et stort skridt mod at skabe et unikt naturområde som styrkede bæredygtigheden og støttede op om selskabets forpligtelser.
Som ansvarlig aktør i forsyningssektoren havde Norlys forpligtet sig til at prioritere
bæredygtige løsninger, der støttede både fællesskab og naturen. Henrik Leth syntes, at der skulle arbejdes sammen om en fremtid, hvor Norlys’ investeringer var til glæde for både mennesker og det miljø, vi lever i.
Henrik Leth afsluttede med at gøre opmærksom på, at hvis der ikke kom en løsning, så ville Norlys blive part i en retssag ved EU, anlagt af Dansk Sportsfiskerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, med flere.
Bent Vestergaard, Valgområde 8 – Silkeborg, indtog talerstolen for et kort indlæg. ”Befri
Gudenåen!”.
Niels Kristian Nielsen, Valgområde 11 – Hobro, gik på ny på talerstolen og beklagede, men så vidt han kunne se, havde beslutningsforslaget ikke været på storskærmen.
Beslutningsforslaget var, at Norlys forpligtede sig til positivt og konstruktivt at samarbejde med Regeringen, Den grønne trepart, Gudenåkommunerne og de øvrige offentlige myndigheder med henblik på genetablering af Gudenådalen under Tange Sø, som den formentlig havde set ud, før mennesket greb ind.
Norlys ville få muligheden for og opfordredes til at profilere sig som et sandfærdigt bæredygtigt energiselskab. Norlys ville kunne skabe et unikt oplevelsescenter for hundrede-tusindvis af besøgende i det der måske kunne blive navngivet Norlys Biodiversitetspark og Energimuseum i Tange.
Esben Tøttrup, Valgområde 11 – Hobro, bemærkede, at han var lodsejer og en af de såkaldte ”militante protestanter”. Han drev landbrug og deltog meget i debatten omkring Tange Sø, som havde kørt i en menneskealder. Man kunne sige om forslagsstillerne, at de stor set alle kom fra Randers og fra Silkeborg, og det undrede Esben Tøttrup sig over - at det var to udefrakommende områder, der havde travlt med at stille et forslag om noget, man ikke havde et nærhedsprincip til.
Og når Niels Kristian Nielsens forslag handlede om ”tilbage til tiden” så bemærkede Esben Tøttrup, at en kulturbærer som Gudenaacentralen var en væsentlig del af den danske DNA. Derfor anbefalede han repræsentantskabet til at stemme imod forslaget.
Arne Ohlsen, Valgområde 2 - Sønderjylland Øst, fortalte, at han var kørt til Midtjylland for at tage en dialog med andelshaverne, og at der omkring Silkeborg og Bjerringbro var meget dialog om Gudenåen. Han havde dog ikke mødt andelshavere, der ville tømme Tange Sø.
Arne Ohlsen var fortaler for at holde Tangeværket i drift - det er Norlys’ DNA – så også oldebørn kan se, hvordan Tangeværket fungerer.
Henrik Leth, Valgområde 9 - Randers/Djursland, kom med en kort replik til Esben Tøttrup, som mente, det var nogen udefra, der begyndte at blande sig i Gudenåen. Henrik Leth ønskede at gøre opmærksom på, at Gudenåen var et nationalt vandløb, der løb gennem 5 kommuner og afvandede et område på størrelse med Fyn. Så også i Randers og Silkeborg var der en interesse for at genskabe åen.
Niels Kristian Nielsen, Valgområde 11 – Hobro, oplyste, at efter den meget katastrofale oversvømmelse i Tyskland havde Region Midtjylland bedt COWI om at skrive en risikovurdering om risikoen for, at der kunne ske noget tilsvarende i Region Midtjylland.
Rapporten var udkommet i 2021. I konklusionen skrev COWI: ”En særlig risiko kan være forbundet, hvor et vandløb er kunstigt dæmmet op og er begrænset som for eksempel ved Tangeværket ved Gudenåen eller ved vandkraftsøen ved Holstebro. Sker et pludseligt dæmningsbrud her eller andre steder, hvor for eksempel en vejdæmning har begrænset kapacitet i underføringen af vandløbet kan betydelige mængder af opstemmet vand blive frigivet som en flodbølge. Et sådant scenarie vil forværre situationen nedstrøms og kan igangsætte en uforudset kaskade af ødelæggelser. Det er ret væsentligt”.
Esben Tøttrup, Valgområde 11 – Hobro, gik på ny på talerstolen og bemærkede, at man har hørt mange påstande i debatten om, hvad der kunne ske ved digebrud, manglende biodiversitet osv. De, der boede og var lodsejere nede ved åen oplever tidspunkter, hvor Bjerringbro nærmest har været helt tildækket af vand. Esben Tøttrups jord omkring Gudenåen er i dag fuldstændigt tildækket af vand, fordi der kom så meget vand, men havde man ikke haft Tange Sø, så havde det været fuldstændig umuligt at dyrke noget i området.
Hvis man vedtog at tømme Tange Sø, så skulle man huske, at alle søer, opstemninger osv. rundt i hele landet også skulle nedlægges – gad vide, hvad der ville ske i Silkeborg for eksempel.
